En gruppe af lidelser har man samlet på baggrund af en viden om, at de skyldes en pludselig skadelig påvirkning af hjernevævet (akut organisk psykosyndrom). Der er undtaget lidelser, som skyldes hjernepåvirkning af misbrugsstoffer. Påvirkning af hjernevævet kan medføre mangfoldige psykiske symptomer. Der kan udskilles nogle hovedgrupper, som er de hyppigste ved hjernepåvirkning samt nogle mere specielle lidelser. De hyppigste lidelser kan opdeles i to hovedgrupper, som skyldes henholdsvis varig ødelæggelse af hjernevævet (kronisk organisk psykosyndrom) og akut påvirkning (akut organisk psykosyndrom).
Ved pludselige påvirkninger af hjernevævet ses en bestemt reaktion det akutte organiske psykosyndrom. Det drejer sig her ikke om meget voldsomme påvirkninger, som fx store ødelæggelser af hjernevævet ved ulykker eller ved store hjerneblødninger. I disse tilfælde ses først og fremmest fysiske symptomer, som fx lammelser, og ved kraftig påvirkning dødsfald. Ved mindre påvirkninger af samme karakter, hvor hjernens stofskifte hæmmes, evt. forårsaget af andre lidelse, fx hjertesvigt eller væskemangel, ses det akutte organiske psykosyndrom. Det kan også skyldes ophobning af giftige stoffer i organismen på grund af fx leverlidelse eller nyrelidelse. En tidligere hyppig årsag, som stadig er udbredt i udviklingslande, er alvorlige feberlidelser eller tarmlidelser med væsketab. Hos os ses det sommetider efter operationer, hvor der er forstyrrelser i kroppens stofskifte, måske i blodforsyningen til hjernen, og hvor personen vågner op i et ukendt og fremmed miljø (intensiv afdeling). Ved stærk fysisk aktivitet med udmattelse og dehydrering kan syndromet fremprovokeres, fx ved sportsudøvelse eller de for tiden moderne rave parties (danseparties). Ved de sidstnævnte kan tilstanden være kompliceret af stofindtagelse.
Symptomerne er bevidsthedsændringer, det vil sige, at den pågældende opfatter uklart, forveksler personerne omkring sig, taler usammenhængende og ikke kender tid og sted, og eventuelt heller ikke eget navn og fødselsdato. Sommetider er bevidstheden påvirket, så personen ikke er helt vågen. Der kan være hallucinationer, vrangforestillinger, angst og uafbrudt bevægelse med manglende søvn det akutte delir. Hvis tilstanden fortsætter, udvikler den sig livstruende på grund af, at kredsløbet ikke kan klare belastningen, og den pågældende kan dø.
Ved epilepsi, som skyldes en fejlfunktion i hjernevævet, kan der ud over de store krampeanfald ses mange psykiske symptomer. I stedet for at få et krampeanfald (grand mal anfald) kan personen miste kontakten med omgivelserne, blive fraværende, foretage sig mærkelige handlinger og have ikke eksisterende synsoplevelser. Efter anfaldet husker personen ikke, hvad der er sket. En særlig sjælden variant er anfald, som kan vare fra timer til flere dage. Personen foretager sig ting, som han bagefter ikke har nogen erindring om. Han kan forekomme ret upåfaldende for omgivelserne, men kan fx begive sig af sted, således at han, når anfaldet er forbi, befinder sig et ukendt sted og ikke ved, hvorfor han er der. Man kalder sommetider dette personlighedsspaltning, og fænomenet er nærmere beskrevet under dissociative tilstande i afsnittet om nervøse lidelser mv.
Behandlingen af de organiske sindslidelser er principielt at fjerne den påvirkning, som hjernen er udsat for. De akutte påvirkninger kan sommetider fjernes, fx ved at genoprette væskebalancen, men er det ikke muligt, kan man være nødt til at give behandling, som dæmper symptomerne, idet disse som nævnt kan være livstruende. Ved det akutte delir anvender man sommetider elstimulation(elektochock), som er effektivt til at bryde tilstanden og dermed kan behandlingen være livsreddende.
