Fødselspsykose - fødselsrelateret psykisk lidelse.

De psykiske lidelser som optræder i forbindelse med en fødsel er kendte lidelser som optræder på et særligt tidspunkt.

Da gradivitet og fødsel er begivenheder af stor betydning er det ikke mærkeligt, at de kan give psykiske symptomer og lidelser.

I gradiviteten er egentlig psykisk sygdom sjældnere end hos ikke gravide. Efter fødslen er der en øget hyppighed af psykisk sygdom.

Da der ikke er noget specielt ved selve sygdommene, afgrænser man dem ved tidspunkt, hvor de optræder. De skal optræde inden for 6 uger efter fødselen.

Der kan være tale om lette psykiske lidelser og meget svære. Der er ofte humørsvingninger i depressiv retning med irritabilitet og gråd. Det optræder hos halvdelen til to tredjedele af alle fødende kvinder. Det sker som regel få dage efter fødselen og varer få dage. Der er formentlig tale om en ”normal” psykisk reaktion på de store emotionelle og fysiske (hormonelle) påvirkninger som en fødsel medfører.

De egentlig sindssygdomme (psykoser) optræder hyppigst indenfor de første par uger efter fødselen. I begyndelsen er der irritabilitet og søvnbesvær. Derefter bliver moderen uklar / konfus og kan udvise forskellige psykiske symptomer afhængig af hvilken form for fødselspsykose, det drejer sig om. Mere end to tredjedele er psykoser, der viser sig som svær depression (affektive lidelser). En fjerdedel viser sig som en skizofrenilignende psykose. Der er størst helbredelse ved depressive tilstande. Behandlingen er den samme, som når sygdommene optræder uden forbindelse med en fødsel (se henholdsvis depression og skizofreni i psyknet).

Sommetider er tilstanden så alvorlig, at moderen må indlægges gerne sammen med barnet. Man må imidlertid passe på, at moderen ikke skader sig selv eller barnet p.gr.a. sin sindssygdom.

Der er øget risiko for at sygdommen vender tilbage ved ny fødsel, således at man skal være parat til straks at behandle, såfremt det skulle ske igen.