Det er en angst, som optræder ved ophold på åbne pladser, eller hvor der er mange mennesker som forhindrer, at man kan komme væk. Der er mest tryghed ved at forblive i hjemmet. Det kan være svært at holde ud at stå i kø i supermarkedet, at sidde på en række i biografen eller køre med et offentligt transportmiddel.

Symptomerne er angst visende sig som hjertebanken, sveden, rysten og mundtørhed. Der kan desuden være vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelser, trykken i brystet, kvalme, svimmelhed, uvirkelighedsfornemmelse, frygt for at miste selvkontrollen, for at dø, hedeture / kuldegysninger eller føleforstyrrelser. Symptomerne skal have et omfang, så de udgør en betydelig gene, før man vurderer, der er tale om en sygdom.

Symptomerne kommer hyppigt første gang i et voldsomt anfald (panikangst). Det sker ofte hos yngre mennesker i 20érne. Der er omkring 2% af mænd og 4% af kvinder, som større eller mindre omfang oplever agorafobi.

Symptomerne kan behandles med psykoterapi eller angstdæmpende medicin. Som psykoterapi anvendes bedst kognitiv og adfærdsterapi. Den pågældende trænes med støtte af terapeuten i gradvis at udsætte sig for de angstprovokerende situationer. Det kan foregå individuelt eller i gruppe og med eller uden ledsagelse af terapeuten.
Det kombineres med kognitiv terapi, hvor den pågældende med terapeuten vurderer, hvad der egentlig kan ske, og omstrukturerer sine forestillinger (anfaldene er reelt helt ”ufarlige”, selv om de er intenst ubehagelige). I nogle tilfælde kalder man en sådan behandling for en ”skole” fx fobiskole.

Der kan anvendes angstdæmpende medicin. Den har den ulempe at der kan være en vis sløvende virkning og en risiko for afhængighed og misbrug. Er der mange panikanfald, kan man give et af de nye antidepressive midler, som ikke har tilvænningsrisiko.

HTML Hit Counters