Tilstandene kan behandles både med medicin og med forskellige former for psykoterapi. Specielt angsten har man fået mange effektive midler til at bekæmpe. Det drejer sig bl.a. om de såkaldte benzodiazepiner, den mest almindelige nerve- og sovemedicin og de nye antidepressiva. Problemet med en benzodiazepinbehandling er dels en vis tilvænningsrisiko og dels at effekten på længere sigt kan være aftagende. De depressive fænomener, som i mange tilfælde ledsager tilstandene, er i sig selv en begrundelse for at behandle med  antidepressiv medicin. Inogle tilfælde forsøges de kropslige symptomer dæmpet med betablokkere.

Knyttet til den psykoanalytiske teori findes en tilsvarende behandlingsform,  psykoanalytisk psykoterapi. Nogle ofte korterevarende og mindre indgribende former heraf kaldes  psykodynamisk psykoterapi. Angsttilstande, som tidligere blev kaldt neuroser, er det klassiske område for anvendelsen af disse behandlingsformer.

I de senere år har det vist sig, at behandlingsmetoder, som bygger på indlæringspsykologi, såkaldte adfærdsterapeutiske og kognitive metoder, er effektive. Det er dokumenteret, at forskellige former for træningsprogrammer og systematisk anvendelse af adfærdsterapeutiske principper kan fjerne forskellige angsttilstande. Specielt har fobierne kunnet behandles med systematisk desensibilisering. Det går ud på, at man systematisk øger belastningen af den situation, som fremkalder angsten. Der er således fx nogle træningsprogrammer, hvor man langsomt optrænes til at forlade sit hjem og opsøge de angstvoldende steder (agorafobi), opsøge andre mennesker (social fobi) og køre med transportmidler eller hvad fobien nu drejer sig om. Det kan være nyttigt at inddrage hele familien og tilbyde familieterapi. Både den psykoanalytiske teori, indlæringspsykologi og psykoterapeutiske behandlingsmetoder er nærmere beskrevet andre steder i psyknet.

HTML Hit Counters