I modsætning til panikangst er symptomer mere permanente og varierer ikke så meget med tiden.

Der er ikke særlige situationer som udløser angsten og personen er ikke bange for at få voldsomme angstanfald. Der er som en del af billedet muskelspændinger og symptomer fra det autonome (ikke viljestyrede) nervesystem. De viser sig mundtørhed, sveden og rysten. Der er vedvarende bekymring, stress følelse og irritabilitet.

Der er tale om en ret udbredt lidelse som kan ramme 2-4% af befolkningen. Den optræder dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd.

Der ofte tale om at symptomerne er kombineret med lettere depressionssymptomer så man taler om angst-depressionstilstand.

Symptomerne er :
  • Ængstelse, bekymring og anspændthed
  • Psykiske symptomer


Svimmelhed
Rastløshed
Uvirkelighedsfølelse
Irritabilitet
Koncentrasionsbevær
Søvnbesvær

  • Kropslige symptomer


Trykken i brystet
Åndenød
Kvælningsfornemmelse
Kvalme
Uro i maven
Muskelspændinger
Synkebesvær

  • Symptomer fra det ikke-viljestyrede nervesystem


Sveden
Rysten
Mundtørhed
Prikken i kroppen
Hjertebanken

Der er som ved panikangst teorier om baggrunden for symptomerne som tager udgangspunkt i psykoanalytiske, indlæringspsykologiske og biologiske forhold. Der foreligger ikke sikker viden om hvad forklaringen er.

Tilstanden kan behandles både med psykoterapi og medicin. Der kan anvendes psykoanalytisk baseret terapi eller kognitivadfærdsterapeutisk terapi. Den sidstnævnte form er hyppigst anvendt evt. i kombination med afspændingsbehandling. Det kan i nogle tilfælde dæmpe symptomerne blot at forklare deres natur i forhold til de fantasier om at være alvorligt (kropslig eller psykisk) syg, som mange har. Medicin kan gives i form af de nye antidepressive midler eller som egentlig angstdæmpende medicin (benzodiazepiner). De sidst nævnte kan give anledning til overforbrug. De psykologiske behandlingsmetoder er førstevalgsbehandlingen.


HTML Hit Counters