Angsten optræder, når personen bliver eller føler sig observeret og kritiseret af flere personer. Den optræder således ved selskaber, møder, undervisning, restaurationsbesøg og talrige andre sociale situationer. Der er ofte en udtalt forventningsangst, således at personen undgår sådanne sociale situationer. Lidelsen begynder ofte hos helt unge i teenage alderen. Der er en glidende overgang fra almindelig generthed. Det er en sygdom når lidelsen giver alvorlige gener og evt. hæmmer funktionen. Der kan være tendens til  ”selvbehandling” med alkohol, således at lidelsen kompliceres med misbrugsproblemer.

Behandlingen består i kognitiv og adfærdsterapi som ved agorafobi. Der kan anvendes angstdæmpende medicin, men her er der særlig stor risiko for afhængighed, hvis der tillige er et overforbrug af alkohol. Hvis rysten på hænderne er et fremtrædende symptom, kan man dæmpe dette med anvendelse af medicin (betablokkere).

HTML Hit Counters