- Antipsykotiske præparater
- |
- Indikationer
- |
- Dosering
- |
- Plasmabestemmelse
- |
- Antipsykotika indeles i to hovedgrupper
- |
- Virkning
- |
- Kontraindikationer
- |
- Graviditet
- |
- Amning
- |
- Interaktion
- |
- Bivirkninger
- |
- Forgiftning
http://www.sst.dk/publ/Publ2010/TILSYN/Tilsynstema/Antipsykotikabehl_plhjbosted.pdf side 28-39.
Antipsykotisk virkende præparater kaldes antipsykotika. De anvendes til behandling af psykoser (heraf navnet), dvs sindssygdomme. Antipsykotika blev tidligere kaldet neuroleptika, det er en gruppe af psykofarmaka, der er udviklet siden 1952. Behandling med antipsykotika er en specialistopgave.
Eksempler på antipsykotika: Trilafon, Serenase, Nozinan, Seroquel, Zyprexa, Risperdal, Leponex, Abilify, Invega.
De er kendetegnet ved, at de virker mod en række psykosesymptomer: Vrangforestillinger, hallucinationer, psykotisk opstemthed (mani) og konfusion. Dette kaldes den specifikke antipsykotiske virkning. Ca. 20-30 % af dem der tager antipsykotika opnår ikke den fulde ønskede virkning.
En uspecifikke antipsykotiske virkning er angstdæmpning og sedation.
Selvom antipsykotika ikke er så effektive midler, som man kunne ønske sig, har stofferne sammen med de øvrige psykofarmaka, radikalt ændret behandlingstilbudene fra asylfunktion til overvejende ambulant behandling for de sværeste psykiatriske lidelser (skizofreni og bipolære affektive/manio-depressive tilstande).
Biokemisk virkning: Antipsykotika virker ved at blokere transmitterstoffernes (budbringerstoffernes) funktion mellem nogle af nervecellerne i hjernen. Gennem de senere år er der udviklet nye antipsykotika, med mere specifik receptorblokkerende virkning (blokering af budbringerstoffets modtagemodtagestation), der mere præcist rammer de ønskede centre i hjernen, hvilket betyder at bivirkningerne er mindre.
Antipsykotika helbreder ikke en psykotisk tilstand, de dæmper eller ophæver symptomerne, så længe de tages. En psykose kan vare fra få dage til måneder, år eller årtier. Det er derfor vigtig at have fokus på motiverende forhold, hvis det er nødvendigt at tage medicinen i lang tid (se recovery mm.).
De fleste antipsykotika kan gives som piller og som indsprøjtning. Visse præparater kan gives som depot. Dette er særlig hensigtsmæssigt til mennesker, hvor sindslidelsen på trods af medicinsk behandling, stadig forhindrer sygdomsindsigt eller giver anledning til stor ambivalens (stærke følelser for både at tage medicin og holde op). Hvis man tager medicinen som piller, skal man tage op til 5 gange så store mængder, som man vil kunne nøjes med som indsprøjtninger.


