Mange har været i diskussion og spekulationer over, hvad er bestemt af arv, og hvad der er bestemt af miljø. Får man sin dårlige ryg på grund af belastninger, eller har man arvet den fra en af sine forældre, som har lidt af dårlig ryg i mange år. Eller er der tale om en kombination af belastning af en ryg, der ikke tåler for store belastninger. I mange tilfælde gives der ikke noget klart svar.
Der er jo ingen tvivl om, at vi arver alle noget af vores forældre, vi kan umiddelbart se, hvordan vi ligner dem, i ansigtet (næse, øjne, mund, smil), kroppen og hårfarven. Kropsbevægelser (f.eks. som vi går), sindet, den dårlige ryg og andre sygdomme er det også noget vi arver.
Det er naturligt at beskæftige sig med risikoen for at arve sine forældres lidelser, også når det drejer sig om psykisk lidelse. For mange bliver det også naturligt at tænke på, hvad ens børn vil kunne arve af en.
For 60-70 år siden troede man, at tuberkulose var arveligt, fordi børnene fik tuberkulose ligesom forældrene. Man var ikke klar over, at børnene blev smittet af de voksne med tuberkel bakterien. Det vil sige, det var i hjemmet eller miljøet, der var grundlaget for sygdommen.
I dag tilrådes gravide i slutningen af trediverne fostervandsprøve mhp at se om fosteret har kromosom fejl. Nogle sygdomme i dag har kendt kromosom defekt som årsag. Hvor der er en kendt sammenhæng mellem arv og sygdom, kan fosterets kromosomer checkes, om det har arvet forælderens sygdom.
Psykisk lidelse.
Sådan er det ikke med psykisk lidelse, her er der ikke entydig sammenhæng mellem arv og sygdom. Så vidt vi ved endnu. Det kan være det kommer i forbindelse med kortlægningen af menneskets arvemasse, den såkaldte ”gen-mapping”.
Psykisk lidelse skal forstås som et samspil mellem arv og miljø.
Forskningen indenfor de store psykiatriske lidelser viser (skizofreni og maniodepressiv lidelse), at man har en øget risiko for at få den samme psykiske lidelse, som en af sine forældre har, i forhold til hele befolkningen.
F.eks. har normalbefolkningen en risiko på 0,9 % for at udvikle skizofreni, dvs. 1 får skizofreni ud af 100 tilfældigt udvalgte borgere. Har man en forælder med skizofreni, er risikoen 16%, har begge ens forældre skizofreni er risikoen 39%, for at man selv får skizofreni.
Undersøgelser peger i retning af, at man arver en mulighed for at kunne udvikle en skizofreni, særlige omstændigheder skal finde sted for, at man får en skizofreni. Det er meget lidt viden om hvad, der fremmer skizofreni. Opvækst hos en forælder med skizofreni øger risikoen, men den rammer søskendeflokken vidt forskellig.
Risikoen for at udvikle en sindslidelse, kan sammenlignes med risikoen for at få ryglidelse. Hvis man er disponeret til ryglidelse, skal man skåne ryggen. Gør man ikke det, vil belastning af ryggen, som andre ville kunne klare uden problemer, kunne resultere i at man udvikler en ryglidelse.
Det er selvfølgelig lettere at finde ud af at skåne sin ryg mod overbelastning end at skåne sin psyke.
Det kan være vanskeligt at forstå hvordan man skal skåne sig selv psykisk og samtidigt leve et normalt liv.
Man kan imidlertid være opmærksom på, hvad man udsætter sig selv for følelsesmæssigt: Er man velfungerende på arbejdet, tilgodeses ens behov og ønsker i sit samliv, udsættes man for overgreb, bliver man ikke anerkendt og værdsat, føler man sig ikke elsket, har man svært ved at overskue hverdagens udfordringer, er man i vedvarende stress, mere træt end rimeligt er, har man været ude i dramatiske oplevelser, er man begyndt at få nervøse symptomer, eller er ens nervøsitet blevet øget, har man misbrug, – så kan der være tale om mere psykisk belastning end godt er og ens psykiske tilstand kan blive yderligere forværret.
Mange oplever angst i psykisk pressede situationer. Angst er et signal om psykisk stress eller som nogen siger ”angst er sjælens tegn på smerte!”
Psykisk belastning er en relativ størrelse. Jo mere sårbar man er, desto mindre stress kan man klare.
Der er således mange forskellige forhold, der har betydning.
Et af de forhold, der har haft særlig interesse, er det psykologiske samspil. Freuds neuroseteorier 100 år tilbage tog udgangspunkt i samspillets betydning for den psykiske udvikling. Disse teorier er udviklet til nye behandlingsmetoder.
I dag ved vi, at det ikke kun er det psykologiske samspil og arv, men også det sociale samspil, der har stor betydning for hvor psykiske udvikling. Samtalebehandling retter sig derfor også hyppigt mod at tage vare på det psykiske og det sociale samspil. Det sidste i form af sociale øvelser, det første i form af parterapi og samværsøvelser i hverdagen.
Svære hverdagsproblemer kan blive starten til en psykisk lidelse, hvis man ikke får løst dem og er disponeret til psykisk lidelse.
Kan man ikke selv eller ved hjælp af sine omgivelser få ændret sine vilkår. Kan det være en hjælp at søge professionel kontakt til læge, psykolog eller psykiater. Hos dem kan man få hjælp til at løse sine problemer, så de ikke udvikler sig til noget alvorligt.
2000-7-9.
