Navnet: Aspergers syndrom (AS) (F84.5, ICD 10), betegnelsen kommer af navnet på en østrigsk psykiater Hans Asperger, der i 1944 beskrev en grupper mennesker, som adskilte sig fra infantil autisme. Syndrom, betyder en samling af symptomer. AS er ikke en veldefineret lidelse.

Aspergers syndrom er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, der er beslægtet med infantil autisme (F84.0, ICD 10). Den adskiller sig især fra denne sygdom ved, at der ikke er tale om en generel udviklingsretardering. Aspergers syndrom blev særlig kendt i forbindelse med filmen ”Rain Man”, hvor Dustin Hoffman spillede en voksen mand, der led af Aspergers syndrom.

Der er ca. 2-4 tilfælde per 1.000 individer, først omkring 3-5 års alderen kan man afgøre om barnet lider af AS. Det antages, at det er genetiske årsager der giver barnet AS. De fleste med AS er normalt begavede. AS er en kronisk lidelse.

Symptomerne er:

1. Forstyrrelse i personens brug, respons og forståelse af sociale signaler. Dvs. mangelfuld evne til at fungere socialt, idet personen ikke forstår det sociale samspil med mimik, blikkontakt, kropsholdning, sproglige undertoner og pli.

2. Nedsat evne til at etablere kontakt og venskaber, hvadenten det handler om emotionelle forhold eller dyrkelse af fælles interesser eller aktiviteter. Personen er ofte ude af stand til at dele sine egne eller andres følelser, trøste eller blive trøstet.

3. Symptomer i form af stereotyp adfærd (opfører sig på samme måde uanset situationen). Ofte altid intenst optaget af et særligt beskæftigelsesområde (f.eks. computerspil, specielle tegneserier, TV-serier, fly-motorer osv.) og ude afstand til at beskæftige sig med andet end sine egne tanker, reagerer ofte aggressivt ved korrektion. Der kan ligefrem komme tvangspræg over adfærden. Sproget bliver tiltagende ”privat”, børnene virker gammelkloge.

Selvom der er tale om en gennemgribende udviklingsforstyrrelse (se ovenfor) er der ikke hverken generel metal retardering eller specifik sproglig retardering.

At leve med Aspergers syndrom:

Jo ældre man bliver, desto mere kompliceret bliver ens sociale liv, det er da også karakteristisk for mennesker, der lider af AS får tiltagende problemer i opvæksten. Det er i skolen og først i puberteten, de for alvor får problemer pga. deres udviklingsforstyrrelse.

Pga. deres kluntede fysiske adfærd (som kun nogle har) og deres stereotype adfærd bliver de tit drillet evt. mobbet af deres omgangskreds (skole, fritidsklub, arbejdsplads mv.). De fleste med AS vil reagere ved at trække sig fra miljøet, men nogle kan i visse situationer eksplodere og i desperation gå til angreb med en tilfældig genstand i umiddelbar nærhed (ildrager, spade, rive) eller tage kvælertag på en af dem, der har provokeret vedkommende.

De ønsker som andre at leve deres eget liv, men mange kan ikke klare dette.

Mange virker ”sære”. De virker meget selvoptagede og forventer at omgivelser støtter deres selvoptagethed. De virker pedantiske og påpeger gerne andres fejl og ufuldkommenheder, samtidig med de er uden situationsfornemmelse. De har ofte ingen fornemmelse af, hvordan deres egen adfærd er. Også deres sprog er sært, det er gammelt og ofte uden noget følelsesmæssigt indhold. Sprog og intens optagethed af deres egne ting, er med til at forstærke indtrykket af en sær person. Man kan ikke snakke med dem (med AS) om vind og vejr. På de mest almindelige menneskelige områder er de pga deres handicap svære at komme i kontakt med. Det er således vanskeligt at blive ven med én med AS, føle sig forstået af én med AS (jfr. sympt. 1).

Nogle vil være tvangspræget i deres adfærd ikke mindst i form af en speciel interesse (jfr. sympt. 3). Det blev vældig godt illustreret i filmen ”Rain Man”, hvor en vedvarende kredsen omkring udregninger fyldte personens liv, udregninger man umiddelbart ville anse for umulige, er visse mennesker med AS i stand til at gennemføre (ikke kun i filmen), andre kan en telefonbogs numre udenad, samtlige bøger på et bibliotek, datoer for premiere på film osv. Problemet er at interessen bliver tiltagende tvangspræget med alderen, så man på et tidspunkt næppe kan kalde det en hobby eller en interesse, men snarere et tvangssymptom (jfr. ”Rain Man”).Når først tilstanden er tvangspræget giver det vedkommende angst, hvis han ikke kan koncentrere sig om ”emnet”.

Behandlingen er vanskelig. Det er vigtigt af få diagnosticeret de pågældende så man kan indstille krav efter deres formåen og vejlede deres omgivelser (forældre m.fl.). Specialklasser er der få af. AS har ikke været særlig velkendt og de nødvendige foranstaltninger er slet ikke tilstrækkelige. Mange unge med AS kan have gavn af beskæftigelse i beskyttet arbejde, helst i miljøer der kan forholde sig professionelt til deres adfærd, fordi de let kommer i konflikt med omgivelserne pga deres manglende evne til at fungere socialt (se symptomer). De færreste kan af den grund have et job i særlig lang tid.

Nogle lever et stille liv mens andre er mere udadreagerende og kan reagere med psykotiske tilstand i forbindelse med usikkerhed og miljømæssige belastninger. De psykiske lidelser er forbigående, hvis personens livsomstændigheder kan stabiliseres.

Behandling:

Det vigtigste er synliggørelse af udviklingsforstyrrelsen, så omgivelsernes krav og støtte kan tilpasses handicappet (feks. forældre, søskende, børnehave, skole, fritidsklub mv.).

Den vigtigste behandling er socialpædagogisk vejledning og støtte. At tilstræbe en så forudsigelig tilværelse for personen og sikre at vedkommende ikke placeres i situationer, hvor der stilles for store og uforudsigelige krav til udviklingsforstyrrelsen.

Træning: Afhængig af udviklingsforstyrrelsens art og omfang skal der tilrettelægges en social træning af patienten, så handicappets konsekvenser minimeres. Det er vigtig ikke at være for ambitiøs, men i første omgang arbejde mod at minimere de konflikter AS hyppigst giver anledning til. F.eks. træne i konfliktløsningsmodeller.

Psykoterapi (i bred forstand) med afsæt i det socialpædagogiske arbejde er vigtig, behandlingen skal hænge sammen (ikke mindst for patienten).

Behandling med psykofarmaka kan være hensigtsmæssig i belastende perioder.

De fleste bør have førtidspension og tilbydes en form for bofællesskab eller fællesaktiviteter i et hensyntagende miljø. 2001-01-14