I mange år har formålet med behandlingen af misbrugsproblemer først og fremmest været, at opnå total ophør med indtagelsen af det pågældende stof. I de sidste 10-20 år har man erkendt, at denne målsætning ofte er uopnåelig og generelt uhensigtsmæssig. Målsætningen er derfor i tiltagende grad blevet "skadesreduktion" (harm reduktion). Det er klart, at en måde at reducere skaderne på er ophør med stofindtagelsen. Der er imidlertid mange andre måder at reducere skaderne på.

 

Man kan opdele formålet med behandlingen i:

a. Afhjælpning af følgevirkninger

b. Ændring af misbrugsmønster

 

Der kan være behandling som har begge formål. Opdelingen giver mulighed for en begrebsmæssig klarhed.

 

Afhjælpning af følgevirkninger kan være behandling af kropslige skader, behandling af abstinenssymptomer, psykiske følgesygdomme, forgiftninger samt sociale og økonomiske skader.

 

Ændring af misbrugsmønstret er en behandling, som specifikt retter sig mod misbrugsadfærden. Formålet er således at ændre anvendelsen af stoffet, så skaderne reduceres eller helt forsvinder. Én ændring af misbrugsadfærden er ophør med indtagelsen, men dette er ikke en nødvendighed for at reducere skaderne.


HTML Hit Counters