Stabiliseringsfasen. | Behandlingsfaserne 1

Som tiden går i behandlingsfasen, vil der dukke flere og flere sunde sider frem. I flere og flere situationer vil den psykisk syge begynde at ligne sig selv igen, og en langsom normalisering finder sted i denne stabiliseringsfase. Man vil sammen kunne begynde at tage stilling til de ting, man har måttet lade ligge, og i bedste fald vil situationen normalisere sig. Mange beskriver, at de på baggrund af en korterevarende psykisk lidelse fik en form for livsvisdom, som de senere kan have gavn af i deres liv. I forbindelse med behandlingen tilbydes mange patienter parsamtaler eller familiesamtaler.

Pårørende kan få tilbudt læge- eller psykologsamtaler, hvis de oplevelser, de har haft med den sindslidende op til behandlingen, har medført, at de er kommet i krise (denne behandling betaler sygesikringen delvist).

Stabiliseringsfasen er en utrolig vigtig periode, hvis betydning let undervurderes. I denne periode skal den sindslidende nu igennem en form for psykisk genoptræning, som man kunne sidestille med den fysiske genoptræning, der skal til efter længere sengeleje. I tilslutning til sygdomsperioden udvikler nogle patienter angst for at vende tilbage til arbejdet, angst for at tage bus eller kan ikke overskue indkøb etc. Disse færdigheder skal genoptrænes. Det distriktspsykiatriske personale er eksperter i en sådan træning. Distriktspsykiatrien bygger på en idé om, at jo bedre man fungerer socialt, desto bedre har man det psykisk.