Generelt.
Beroligende midler (anxiolytika) og sovemedicin (hypnotika) er meget brugt. Det diskuteres tilbagevendende, om de bliver brugt i for stor stil.
Anxiolytika virker angstdæmpende, sløvende og evt. muskelafslappende.
Hypnotika bruges mod søvnløshed.
Eksempler på anxiolytika: Alopam, Stesolid, Alprazolam, Risolid, Valium
Eksempler på hypnotika: Halcion, Stilnoct, Nitrazepam, Imovane.
Sundhedsstyrelsen anbefaler kun kortvarig ordination og har udsendt en "vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler" i 2008: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=117508 .
Sundheds Styrelsen har slået til lyd for at antallet af patienter i kronisk benzodiazepin behandling skal minimeres og angivet en maximal døgndosis af de enkelte præparater mhp. at måtte køre motoriseret køretøj.
Pas på dit kørekort
Benzodiazepiner er et af de mest trafikfarlige medicintyper der eksisterer. Der er lovmæssigt blevet forbudt at køre bil hvis man tager bestemte benzodiazepiner. Der henvises til bilag 2 i vejledningen
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=117508
Nærmere beskrivelse af de enkelte bezodiazepiner, se www.medicin.dk
Bivirkninger.
Den vigtigste bivirkning er utilsigtet træthed, sløvhed, uoplagthed, afsvækkede kræfter, der let kommer som følge af, at det kan være vanskelligt at tage den korrekte dosis. Ønsket virkning og uønsket bivirkning ligger tæt op ad hinanden
Trafikfarlig medicin
Trekantmærkning af medicinen betyder, at medicinen er trafikfarlig. Anxiolytika og hypnotika har denne mærkning på indpakningen når de udleveres.
Det er forbudt at køre med for megen af denne medicin i kroppen og tager du noget af medicinen, må du slet ikke køre bil (se ovenfor), så tal med din læge, om du må køre bil eller lignende. Man skal være opmærksom på, at hvis man tager flere slag nervemedicin kan de forstærke "trafikfarligheden". På samme måde skal man være opmærksom på, at alkohol og denne medicin sammen også forstærker hinandens virkning. Man bør som hovedregel ikke føre motorkøretøj, hvis man har indtaget såvel alkohol som trafikfarlig medicin. Mere viden om de enkelte præparater: Se www.medicin.dk .
Afhængighed
Det har vist sig, at der er stor risiko for at mange mennesker udvikler afhængighed og eventuelt senere misbrug ved brug af benzodiazepiner. Der er tale om både en fysisk og en psykisk tilvænning. Det er præparaternes angstdæmpende og muskelafslappende virkning, der let kan medføre psykisk afhængighed.
Tolerance
De fleste udvikler tolerance for stofferne, det betyder at stadig større mængder er nødvendige for at man opnår den samme virkning. Samtidig har kroppen vænnet sig til stoffet og en afhængighed gør, at det kan være livsfarligt at afbryde medicinen pludseligt, idet der kan udvikles alvorlige kramper. Når man skal ophøre med benzodiazepiner, skal man derfor trappe ud over en periode efter et tidsskema som udarbejdes sammen med den behandlende læge.
Forgiftning.
Alkohol øger den sløvende virkning og øger risikoen for forgiftning.
Indtagelse af for stor dosis medicin kan give en forgiftningstilstand. Om en overdosis er farlig, afhænger til dels af mængden man indtager, men som anført under "specielle forhold", kan den pågældende være i en situation, hvor han eller hun tåler mindre af stoffet (f.eks. i forbindelse med indtagelse af anden nervemedicin, alkohol eller ved leversygdom).
Symptomerne ved forgiftning veksler fra de forskellige præparater og der henvises til beskrivelse af det enkelte præparat på www.medicin.dk .
Hvis du er i tvivl om, det drejer sig om en forgiftning, så søg læge med det samme.
Forgiftning kan i visse tilfælde være livsfarlig. Den sløvende virkning ved en alvorlig forgiftning kan i yderste konsekvens medføre bevidstløshed og respirationsstop med evt. hjerneskade eller død til følge. I andre tilfælde give varige skader på organer (nyre, lever og hjernen med bl.a. lammelser til følge). I mildere forgifningstilfælde vil der typisk opstå "fuldskab", sløvhed, bevidstløshed, utilpashed, kvalme, måske forvirring. I de letteste tilfælde kraftige gener svarende til præparatets virkninger og bivirkninger.
Livsfarlig forgiftning ses desværre ikke så sjældent. Der kan til tider være en naturlig sammenhæng med svære psykiske problemer, psykisk lidelse og tanken om ikke at ville leve. Det er ofte fordi livets problemer tårner sig uoverskueligt op for én. Den psykiske tilstand gør samtidig én handlingslammet. I forvejen har man nervemedicin, og den ulykkelige kombinationsmulighed er så tilstede. Den nyere nervemedicin, som nu bruges, er heldigvis langt mindre "giftig" end den ældre, for eksempel er benzoediazepin og de nye antidepresiva ikke livsfarlige selv i store doser. Og for de fleste stoffers vedkommende er daglig terapeutisk dosis mange gange mindre end den mængde, der skal til en alvorlig forgiftning.


