I forbindelse med en psykiske lidelse med reduceret arbejdsevne får mennesker meget mere "fritid", end de før har haft. Det er vigtigt at forstå, at beskæftigelse ikke bare er noget med at få tiden til at gå, det handler om at være optaget og engageret. Det kan være vanskeligt, hvis man har en psykisk lidelse, der giver anledning til nervøsitet, forfølgelsesforestillinger, depression m.v.Imidlertid er der så mange tilbud, at for de fleste vil der være noget, der har interesse. Det er også vigtigt, at man med en psykisk lidelse forstår, at man kan have glæde af at holde sig beskæftiget.Det er påvist, at er man beskæftiget med noget, der optager én, så er éns risiko for at få psykisk tilbagefald mindsket. Det er selvfølgelig klart, at man ikke altid kan finde de tilbud, der lige akkurat tilgodeser éns specielle behov. Interesser kan udvikle sig, og man må ikke have forventninger om, at man altid selv skal have interesserne i forvejen.

Det er meget vigtigt, at man forstår: At deltagelse i en beskæftigelse kan være en form for psykisk træning, som skal til, for at man kan få det psykisk bedre, så man kan hindre eller mindske risikoen for psykisk tilbagefald. Derfor kan det være nødvendigt, at man vælger en form for beskæftigelse, som måske ikke interesserer én så meget, men hvor træningen i at møde stabilt frem kan være det vigtigste i ens sociale genoptræning.

Kommunerne har etableret mange former for beskæftigelse udfra en ide om, at der skal være forskellige beskæftigelsessteder med forskellige tilbud og med forskellige krav om, hvor megen indsats, der kræves af deltagerne. Ofte vil der også på de enkelte aktivitetssteder være forskellige aktiviteter med forskellige krav om indsats fra deltagernes side.