Behov for samtalebehandling | Børn af psykisk syge forældre

Spørgsmål:
Hej Psyknet

Jeg ønsker at høre, hvor I mener jeg kan søge hjælp til at overskue et kaotisk følelsesliv.

Jeg er 26 år, arbejder på mit speciale og er altså ved at afslutte min uddannelse. Jeg kan siges at være en såkaldt mønsterbryder, da min barndom og mit familieliv har været præget af store sociale problemer. Begge mine forældre er vokset op i familier, hvor de er blevet mishandlet. De har så fundet trøst i hianden og blev gift, med hustruvold tilfølge. De blev skilt efter vi børn var født og herefter havde jeg sporadisk kontakt med min far. Da jeg var 10 år mishandlede min far min mor under et besøg i vores hjem. Da det værste var overstået smed jeg min far ud, med ønsket om aldrig at se ham igen, og sådan blev det.

Min mor havde store problemer med alkohol, piller, spiseforstyrrelse og kærester. Da jeg var 11 år bliver mine søskende og jeg sendt på børnehjem. Siden har jeg gjort mig godt med hensyn til at klare et "normalt liv".

Fakta er dog, at jeg ikke er kommet helskindet igennem følelsesmæssigt. Jeg har nu opgivet den smule familie jeg har, og som jeg ellers meget gerne har ville holde sammen på. Da jeg samtidig har svært ved at opretholde venskaber og kæresteforhold står jeg ret alene med de daglige og de mere kompliserede problemer.

De folk jeg omgåes til hverdag syntes jeg baggrundsmæssigt er så forskellige fra mig, at jeg har svært ved at sætte dem ind i min situation.

Jeg har tidligere prøvet at søge hjælp gennem de ordninger der er på studiet. Det gav intet resultat, da de havde andre sager de vægtede højre end min. Samtidig underrettede jeg min læge om situationen, da jeg var følte mig helt ude af balance. Han havde en del samtaler med mig, men jeg følte ikke at han kunne hjælpe mig. Han henviste mig også til en psykiater. Psykiateren konkluderede efter et par samtaler at min tilstand/reaktion var normal i forhold til mine oplevelser. Jeg var altså ikke syg. Der var selvfølgeligt rart at få bekræftiget, men det var ikke det jeg havde brug for. Herefter opgav jeg at finde hjælp, da jeg ikke kunne se flere veje jeg kunne gå.

Jeg er nu atter klar til at give mine problemer en chance for at blive bearbejdet, da jeg kan se at de følger mig. Jeg har selvfølgelig tænkt på at konsultere en psykolog. Men er der nogen slags psykolog, der er bedre end andre, for mig? Det jeg nok skulle bruge en psykolog til er at få struktur på nogen af alle de følelser og tanker jeg tumler med. Da jeg er studerende vil jeg også gerne vide om der er nogen form for økonomisk hjælp at hente til dækning af behandling? Jeg har også tænkt på om der findes en form for gruppeterapi/samtalegrupper for en som mig og hvordan man kommer i kontakt med en sådan gruppe.
Mvh
Fisken
Besvarelse:
Kære Fisk
Tak for dit brev, jeg tror at mange Psyknet-brugere oplever det samme fra behandlersiden som du har gjort: Man vurderer, at du ikke er syg nok til at få hjælp. Det er, som du skriver en trøst, men det hjælper jo ikke på, de problemer du har.

Efter dit indlæg at dømme, hører du til en gruppe mennesker, der vil kunne have meget gavn af gruppeterapi eventuelt i en selvhjælpsgruppe. Hvis du søge professionel hjælp, kan undersøge om kommunen vil støtte dig økonomisk eller forhøre dig hos egen læge, om han kan henvise dig til psykolog.
mvh Søren Blinkenberg
2000-11-20