I familier med kun en forælder er det vigtigt at barnet får et fristed i en anden familie, eller en kontakt til en voksen på anden måde. Børn har brug for en sund og naturlig forælder kontakt, det kan godt være naboen, en onkel, eller en legekammerats far. Jo yngre barnet er desto tættere og hyppigere skal kontakten være.

Omsorgssvigt af børn pga psykisk lidelse hos forælderen ses, risikoen er selvfølgelig størst hos en enlig forsørger, der har en psykisk lidelse. ”Når min mor var syg, låste hun mig inde på mit værelse, hun låste kun op, når jeg skulle på toilettet eller have mad!”

For de fleste børn er der ikke tale om fysisk omsorgssvigt, men udelukkende psykisk omsorgssvigt. Det er vigtigt at iværksætte hjælp, der tilgodeser såvel barnets psykiske som fysiske behov. Det er de kommunale myndigheder, der har ansvaret for at børn ikke udsættes for omsorgssvigt i deres opvækst. De kommunale myndigheder skal tilbyde hjælp f.eks. i form af støtte i familien, aflastningsfamilie til barnet, fritidsaktivitetsplads til barnet, evt. plejefamilie.

Mange børn, der har vokset op med en forælder med psykisk lidelse, føler sig svigtet af de voksne. Svigtet af behandlerne til forælderen, svigtet af de voksne i familien og nu som voksne ser de svigtet fra det offentliges side. Børn af psykisk syge forældre er et problem der har haft alt for lidt opmærksomhed.

”… Det er simpelthen som om de sociale myndigheder ikke anerkender, at en psykisk syg forælder kan have meget skadelig indflydelse på børns udvikling. Min lillebror har boet i 18 år med min syge mor, og selvom hun gentagne gange har været i kontakt med systemet, er der aldrig nogen, som har grebet til handling. Jeg har ofte følt, at jeg var den eneste, der tog ansvar for min lillebror og har tidligere kontaktet hans sagsbehandler, som slet ikke tog mig alvorligt, men snarere fandt mig irriterende.”

HTML Hit Counters