Ud fra en meget formel betragtning har alle former for misbrug en diagnose i den officielle danske diagnosefortegnelse og er således sygdomme.

Imidlertid ligger der i spørgsmålet mange problemstillinger af etisk, psykologisk og begrebsmæssig art. I begyndelsen af vort århundrede blev alkoholmisbrug betragtet som en moralsk defekt, og først i 1960 vedtog Folketinget, at det skulle betragtes som en sygdom. Samtidig blev sundhedsvæsenet pålagt at påtage sin en behandlingsopgave.

Det ligger også i spørgsmålet, i hvor høj grad misbrug er et biologisk eller et socialpsykologisk betinget fænomen. Heri indgår også en etisk vurdering. Er misbrug noget den enkelte er ansvarlig for, eller er han underkastet kræfter, som ligger udenfor hans viljemæssige muligheder. Når det indædt diskuteres, om misbrug er en sygdom eller ej, drejer det sig i virkeligheden om: A. Er der tale om et biologisk betinget problem, som den enkelte kun har begrænset indflydelse på? eller B. Et socialpsykologiske fænomen, som man formoder, at mennesker i højere grad har viljemæssig mulighed for at ændre og dermed ansvaret for?

Hvad, der er sygdom, afgøres ikke ud fra nogle givne kriterier, men ud fra nogle sociale og kulturelle normer, som fastlægges ved en løbende debat og politisk beslutningsproces. Om man i et samfund fx vælger at betragte misbrug som en sygdom eller som et socialt problem eller den enkeltes eget (moralske) problem, afhænger af denne samfundsproces. Der kan findes en diskussion af sygdomsbegrebet i afsnittet om psykiske lidelser i kapitlet: Hvad er en psykisk lidelse.

Med hensyn til placering af ansvaret for at afhjælpe problemet spiller det en naturlig rolle, hvad forskellige systemer påberåber sig og eventuelt også reelt kan præstere. Aktuelt har samfundet ikke nogen særlig veldefineret holdning. Både retsvæsen, socialvæsen og sundhedsvæsen er inddraget i forsøgene på at afhjælpe misbrugsproblemerne, men den indbyrdes rollefordeling og betydning er uafklaret. Således har det været en del år, og det har ikke været til gavn for de mennesker, som har misbrugsproblemerne. En uklar ansvarsfordeling medfører et mindre effektivt system. Yderligere kan man i de senere år se en tendens til i højere grad at lægge ansvaret for forskellige problemer herunder misbrugsproblemer hos den enkelte (moralsk defekt) for på den måde at opbygge en etisk acceptabel begrundelse for at svigte mennesker, som har misbrugsproblemer.