• Demens & Alzheimers
• |
• Korsakow´s syndrom

En gruppe af lidelser har man samlet på baggrund af en viden om at de skyldes en skadelig påvirkning af hjernevævet. De kaldes samlet organiske psykiske lidelser. Der er undtaget lidelser, som skyldes hjernepåvirkning af misbrugsstoffer. Påvirkning af hjernevævet kan medføre mangfoldige psykiske symptomer.  Der kan udskilles nogle hovedgrupper, som er de hyppigste ved fysisk hjernepåvirkning samt nogle mere specielle lidelser. De hyppigste lidelser kan opdeles i to hovedgrupper, som skyldes henholdsvis varig beskadigelse af hjernevævet  (kronisk organisk psykosyndrom) og akut påvirkning (akut organisk psykosyndrom).

Ved varig udbredt beskadigelse af hjernevævet ses demens (sløvsind). Den skyldes langsom, ofte fremadskridende ødelæggelse af hjernevævet og ses hyppigst ved den såkaldte  Alzheimers sygdom. Symptomerne er reduktion af de intellektuelle funktioner med hukommelsessvækkelse, nedsat evne til at orientere sig, opfatte hvad der foregår omkring en, tab af indlæringskapacitet og af tidligere indlærte evner som sprog og regnefærdighed. Der ses følelsesmæssig ustabilitet, fx grådtendens, hidsighed og energiløshed. Hvis ødelæggelsen af hjernevævet fortsætter, hvad den gør fx ved Alzheimers sygdom, mister personen efterhånden fuldstændig kontakten med omverdenen. Han kan ikke genkende omgivelserne, og ved ikke, hvem han selv er. Han ophører med at være forståelig og giver eventuelt kun lyde fra sig. En sådan person er fuldstændig afhængig af omgivelsernes hjælp for at overleve. Demens kan også skyldes åreforkalkning, hvis denne medfører talrige små blodpropper i hjernen. Ligeledes kan den skyldes andre lidelser, som angriber hjernevævet. Sygdomme, som angriber hjernevævet, bliver hyppigere med alderen, men det er ikke alderen i sig selv, som giver demens, og senil (aldersbetinget) demens er således misvisende.

Der findes forskellige specielle årsager til beskadigelse af nervevævet. En af disse er gentagne hjernerystelser hos boksere, som kan give demens og forstyrrelser i legemsmotorikken. Også en enkelt kraftig hjernerystelse kan medføre psykiske symptomer på længere sigt med træthed, humørsvingninger, hukommelsesbesvær og irritabilitet. En anden årsag kan være gentagne udsættelser for organiske opløsningsmidler, fx hos typografer eller malere, det såkaldte malersyndrom. Meget langvarige ernæringsforstyrrelser eller sult kan også påvirke hjernen. Her i lan­det kendes dette som det såkaldte KZ-syndrom, idet det er observeret hos mennesker, som er vendt hjem fra de tyske KZ-lejre. Der er tale om de symptomer, der er nævnt under den kroniske hjernepåvirkning.

Behandlingen af de organiske sindslidelser er principielt at fjerne den påvirkning, som hjernen er udsat for. For den mest almindelige af de vedvarende påvirkninger Alzheimers sygdom har man ikke fundet nogen effektive midler, som kan stoppe den fremadskridende ødelæggelse af hjernevævet. Der er imidlertid kommet medicin som kan forsinke processen.