Det er for mange meget vanskeligt at få snakket om de problemer, der opstår i forbindelse med, at éns pårørende er psykisk syg. Dels kan det være særdeles svært at snakke med den pågældende, som har den psykiske lidelse, dels kan det forekomme uoverskueligt at skulle fortælle andre, hvad årsagen til problemerne er. Der er megen tabu omkring det at have en psykisk lidelse, og pårørende oplever dette tæt ind på kroppen. Det kan være svært at finde ud af, hvordan man overhovedet skal få brudt sin isolation og få talt åbent om sine problemer.
Mange pårørende vil opleve, at den psykisk syge ikke selv er indstillet på åbenhed omkring den psykiske lidelse. Det kan være vanskeligt for de pårørende at forstå, at denne manglende åbenhed fra den syges side er et led i lidelsen. Mange pårørende vil naturligt føle sig meget skuffede eller have svært ved at forstå, hvorfor den psykisk syge ikke har henvendt sig. Psykisk lidelse er omgæret af megen tabu. Dette kombineret med, at man som psykisk syg i forvejen ikke har særligt stort overskud, gør ofte, at den der er ramt af en psykisk lidelse slet ikke kan etablere kontakt, og åbne sig omkring de problemer, som vedkommende rent faktisk står i.
De pårørende vil i mange situationer være bedst tjent med at undlade at tage denne skuffelse op overfor den pågældende. Det vil ofte kunne afstedkomme yderligere forværrelse i kontakten. Diskussionen om den pårørendes frustration vil mest hensigtsmæssigt kunne gemmes, til den syge er ved at komme sig ovenpå sin psykiske lidelse, for eksempel i forbindelse med en tilfredsstillende medicinsk og psykologisk behandling.
Det vil ofte være gavnligt at finde én, man er tryg ved og sammen med vedkommende få talt om de ting, der bekymrer og undrer én. Der kan have været problemer i årevis, som man først i forbindelse med en indlæggelse eller lignende bliver klar over har sammenhæng med en psykisk lidelse. Psykisk lidelse kan være forklædt i mange problemer, typisk ændret adfærd (f.eks. øget alkoholforbrug, øget nærtagenhed, uoverkommelighedsfølelse, dårlig nattesøvn). Problemerne kan have en sådan karakter, at man overhovedet ikke tænker på, at det kunne have sammenhæng med en psykisk lidelse.
Èn af de væsentligste årsager til tabu omkring psykisk lidelse er uvidenhed. Viden løser ikke problemet, men den kan gøre det lidt lettere. Derfor anbefaler mange behandlingssteder pårørendeundervisning, hvor de pårørende bliver undervist i forskellige emner om psykisk lidelse, der gør det lettere at tackle kommende situationer, se psykoedukation.
Mange pårørende har oplevet, at når de har betroet sig til de nærmeste eller bekendte, kolleger eller andre for første gang, så er de ofte blevet meget forbavsede over en meget stor forståelse og en helt uventet støtte. Man skal ikke glemme at psykisk lidelse er en meget udbredt tilstand, i gennemsnit vil hver 3. dansker få en behandlingskrævende sindslidelse i løbet af sit liv.
20-25% af befolkningen er hver dag generet af psykiske problemer, det betyder at cirka halvdelen af Danmarks befolkning er i kontakt med dette problem. Dette står i en voldsom kontrast til de negative slangord, man har for folk med psykisk lidende (tossede, kolbøtteanstalten m.fl.). I dag foregår der en integration af de sindslidende i ”normalsamfundet”. Tidligere blev de anbragt og nærmest gemt på anstalter, placeret i omgivelser langt fra resten af borgerskabet. I dag bor de i opgangen sammen med andre borgere, og dette gør, at de sindslidendes handicap nu er ved at blive alment kendt i befolkningen.
Jo mere åbenhed, der er mellem de pårørende og den sindslidende, jo bedre kan de pårørende hjælpe den sindslidende med at søge hjælp så tidligt som muligt. Erfaringerne har vist, at jo tidligere man kommer i behandling, jo bedre går forløbet. (se Hjælp til og samarbejde med den psykisk syge)
