Psyknets redaktion
Behandling
Psykoterapi/Samtalebehandling
Teorier
Drømme

Drømme

 

Vi drømmer alle mens vi sover, nogle mennesker kan huske noget af deres drøm næste morgen, de fleste kan sjældent. Der er mennesker der mener at de ikke drømmer, det passer ikke vi drømmer alle hver nat. Drømme er ofte meget dramatiske, mystiske og ulogiske, samtidig med at de fornemmes meget virkelige.
Vi drømmer flere gange i løbet af søvnen fra ca. 3-5 gange. Forskning har vist, at drømmene især finder sted under det, der kaldes REM-søvnen.
Under REM-søvnen har vi en noget urolig søvn, REM er en forkortelse af ”Rapid-Eye-Movemnet”, det betyder hurtige øjenbevægelser. Vækker man sovende i REM-søvnen eller lige umiddelbart efter, er de i stand til at berette om drømme meget detaljeret.
Dagrest-drømme
Det har vist sig at drømmene ændrer karakter i løbet af natten. De første drømme indeholder elementer af dagens oplevelser og kaldes af samme grund ”Dagrest-drømme”. Jo længere hen på morgenen drømmen indtræder desto mere får indholdet karakter af mere gennemgående problemer i vores liv, drømmene viser sig i form af oplevelser fra vores barndom, eller de blive mere mystiske og uforståelige end dagsrest drømmene.
Dagrest-drømmene vil typisk handle om almindelige hverdags oplevelser, problemer eller væsentlige (glædelige såvel som sørgelige) oplevelser man har haft indenfor de seneste dage (kombineret ”på kryds og tværs”).
For eksempel:
* Man drømmer om et selskab, som man var til for nylig, typisk vil der i drømme ske meget mere dramatiske ting end tilfældet var, personer vil være tilstede som slet ikke var der i virkeligheden, personer som måske er døde, festen vil typisk forløbe helt anderledes– og selv gør man noget helt andet end tilfældet var (ofte noget meget uventet, som man kan blive flov over, når man kommer i tanke om det).
Spådomsdrømme
Vi ved at helt tilbage til dynastierne i det gamle Ægypten (ca. 2000 år f. K.) interesserede man sig for drømmetydning. Man tog varsler af drømmene, som man mente var budskaber fra guder eller dæmoner. Af samme grund opfattede man også drømme som spådomme om, hvordan man burde forholde sig til fremtiden. Også den gang var der drømmetydere, der havde særlige evner til at tolke drømmenes indhold og betydning.
Psykologien i drømmene
Mange mener at ændringer af virkeligheden i drømmen hænger sammen med skjulte psykologiske konflikter, som man ikke når at få bearbejdet mens man er vågen.
Man kan sige, at det er ikke kun kroppen, der skal komme sig oven på dagens anstrengelser, ens sjæl og psyke skal også rekreere sig. Vi udsætter os alle for psykiske belastninger i hverdagen som sætter særlig store krav til os psykisk.
Feks. er der grænser for hvor meget af vores vrede, som vi kan tillade os at vise chefen, for at vi ikke risikerer at blive fyret – Det samme kan gælde i forholdet til den vi lever sammen med – Der er grænser vor megen af sin vrede man kan tillade sig at vise overfor sit lille barn. Alle disse og lignende situationer får vi slet ikke bearbejdet tilfredsstillende i hverdagens travlhed. Om natten bliver der ryddet op, bearbejdet og repareret.
Nyere forskning har vist at vi drømmer under det meste af vores søvn. Drømmene kommer frem om natten og til vores bevidsthed fordi vores psykologiske forsvar svækkes under søvnen (særligt i REM-fasen). Vores tanker, følelser og associationer får frit spil, fordi de ikke holdes i skak af vores psykologiske forsvarsmekanismer, der fungerer automatisk når vi er vågne. Det betyder, at drømme ofte giver os nogle stærke følelser og mange gange er lettere uforståelige, men de kan også give os en ny mening i vores liv. Man kan på baggrund af en drøm blive inspireret til at forstå sin situation bedre, man kan finde en forklaring på et problem, finde en løsning, og lignende.
Igennem mange år har mange psykoterapeuter derfor rettet deres behandling efter klientens drømme, fordi drømme kan opfattes som en vindue ind til sjælen, hvor drømmematerialet giver godt indblik i den pågældendes problemer. Freud og Jung var banebrydende på dette område.

Vi drømmer alle mens vi sover, nogle mennesker kan huske noget af deres drøm næste morgen, de fleste kan sjældent. Der er mennesker der mener at de ikke drømmer, det passer ikke vi drømmer alle hver nat. Drømme er ofte meget dramatiske, mystiske og ulogiske, samtidig med at de fornemmes meget virkelige.

dreams
Vi drømmer flere gange i løbet af søvnen fra ca. 3-5 gange. Forskning har vist, at drømmene især finder sted under det, der kaldes REM-søvnen.


Under REM-søvnen har vi en noget urolig søvn, REM er en forkortelse af ”Rapid-Eye-Movemnet”, det betyder hurtige øjenbevægelser. Vækker man sovende i REM-søvnen eller lige umiddelbart efter, er de i stand til at berette om drømme meget detaljeret.


Dagrest-drømme

 
Det har vist sig at drømmene ændrer karakter i løbet af natten. De første drømme indeholder elementer af dagens oplevelser og kaldes af samme grund ”Dagrest-drømme”. Jo længere hen på morgenen drømmen indtræder desto mere får indholdet karakter af mere gennemgående problemer i vores liv, drømmene viser sig i form af oplevelser fra vores barndom, eller de blive mere mystiske og uforståelige end dagsrest drømmene.


Dagrest-drømmene vil typisk handle om almindelige hverdags oplevelser, problemer eller væsentlige (glædelige såvel som sørgelige) oplevelser man har haft indenfor de seneste dage (kombineret ”på kryds og tværs”).


For eksempel:

 

  • Man drømmer om et selskab, som man var til for nylig, typisk vil der i drømme ske meget mere dramatiske ting end tilfældet var, personer vil være tilstede som slet ikke var der i virkeligheden, personer som måske er døde, festen vil typisk forløbe helt anderledes– og selv gør man noget helt andet end tilfældet var (ofte noget meget uventet, som man kan blive flov over, når man kommer i tanke om det).

Spådomsdrømme

 
Vi ved at helt tilbage til dynastierne i det gamle Ægypten (ca. 2000 år f. K.) interesserede man sig for drømmetydning. Man tog varsler af drømmene, som man mente var budskaber fra guder eller dæmoner. Af samme grund opfattede man også drømme som spådomme om, hvordan man burde forholde sig til fremtiden. Også den gang var der drømmetydere, der havde særlige evner til at tolke drømmenes indhold og betydning.


Psykologien i drømmene

 
Mange mener at ændringer af virkeligheden i drømmen hænger sammen med skjulte psykologiske konflikter, som man ikke når at få bearbejdet mens man er vågen.


Man kan sige, at det er ikke kun kroppen, der skal komme sig oven på dagens anstrengelser, ens sjæl og psyke skal også rekreere sig. Vi udsætter os alle for psykiske belastninger i hverdagen som sætter særlig store krav til os psykisk.


Feks. er der grænser for hvor meget af vores vrede, som vi kan tillade os at vise chefen, for at vi ikke risikerer at blive fyret – Det samme kan gælde i forholdet til den vi lever sammen med – Der er grænser vor megen af sin vrede man kan tillade sig at vise overfor sit lille barn. Alle disse og lignende situationer får vi slet ikke bearbejdet tilfredsstillende i hverdagens travlhed. Om natten bliver der ryddet op, bearbejdet og repareret.


Nyere forskning har vist at vi drømmer under det meste af vores søvn. Drømmene kommer frem om natten og til vores bevidsthed fordi vores psykologiske forsvar svækkes under søvnen (særligt i REM-fasen). Vores tanker, følelser og associationer får frit spil, fordi de ikke holdes i skak af vores psykologiske forsvarsmekanismer, der fungerer automatisk når vi er vågne. Det betyder, at drømme ofte giver os nogle stærke følelser og mange gange er lettere uforståelige, men de kan også give os en ny mening i vores liv. Man kan på baggrund af en drøm blive inspireret til at forstå sin situation bedre, man kan finde en forklaring på et problem, finde en løsning, og lignende.


Igennem mange år har mange psykoterapeuter derfor rettet deres behandling efter klientens drømme, fordi drømme kan opfattes som en vindue ind til sjælen, hvor drømmematerialet giver godt indblik i den pågældendes problemer. Freud og Jung var banebrydende på dette område.

 


HTML Hit Counters