Fra 1. Januar 1987 har patienter haft mulighed for at læse deres sygehusjournal. Det har været muligt at læse alt, som er indført efter denne dato også bilag og andet materiale (også ældre materiale), som er indgået i journalen efter 1/1-87.
Fra 1. januar 1994 er aktindsigten udvidet til at gælde alle optegnelser, som autoriserede sundhedspersoner efter denne dato foretager. Det vil sige, man kan læse, hvad praktiserende almenlæger og speciallæger, samt tandlæger, sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter, ergoterapeuter, tandteknikere, fodterapeuter og kiropraktorer har noteret ned. En lignende lov gælder for psykologer. Skriver andre personer f.eks. socialrådgivere i patientjournaler, er også deres notater omfattet af retten til aktindsigt.
Den ansvarlige sundhedsperson har pligt til at kontrollere, at indsigten ikke vil være alvorligt skadelig for personen selv eller andre f.eks. pårørende. Det er meningen, at nægtelse af aktindsigt skal være en absolut undtagelse. Der kan gives delvis aktindsigt, dvs. at nogle dele af journalen ikke kan læses. Der kan klages til Sundhedsvæsenets patientklagenævn over nægtelse af aktindsigt.
Aktindsigten kan gennemføres ved, at patienten læser journalen på stedet. Der skal tilbydes hjælp og vejledning til at forstå oplysningerne. Patienten skal have kopi, hvis han ønsker dette. Den første kopi er gratis, evt. efterfølgende kopier skal betales.
Det vil fortrinsvis være patienten selv, som ønsker at se sin egen journal. Han kan ved fuldmagt bemyndige en anden til at benytte aktindsigten.
Man kan mundtlig eller skriftligt bede om aktindsigt, og der kræves ingen særlige formularer eller lignende. Anmodningen skal behandles inden 10 dage, og hvis den ikke inden da er besvaret, skal patienten orienteres om grunden (f.eks. ferie) og have besked om, hvornår han får svaret. Også børn kan anmode om at få aktindsigt. Sundhedspersonen skal vurderer, om barnet har den fornødne modenhed. Forældre til mindreårige (under 18 år) og værger kan få aktindsigt. Aktindsigten kan nægtes af hensyn til barnet. Pårørende til en afdød vil normalt kunne få aktindsigt. Dette kan evt. nægtes af hensyn til afdøde.
Det skal anbefales at benytte tilbuddet om at få vejledning i forbindelse med aktindsigten for at undgå unødig tvivl og bekymring. Journalen er skrevet som et arbejdsredskab for professionelle og er ikke særlig egnet som patientinformation. Man skal også overveje, om man er parat til at få så mange evt. belastende oplysninger. Hvis man ønsker journalkopi, skal man passe godt på, at den ikke kommer i uvedkommende hænder. Man skal også, inden man lader andre læse journalen, nøje overveje, om man også på længer sigt ønsker, at de pågældende skal kende indholdet. Aktindsigt er en god måde at tage ansvar for sine egne sygdomme og problemer. Man har imidlertid også krav på, kun at få de oplysninger af sundhedsvæsenet som man selv ønsker. Det er generelt positivt selv at tage ansvar, men man skal også være parat til at bære det.
07-05-00
