Forælder | Familie til en med sindslidelse 1

Som forælder til et voksent menneske, der rammes af en psykisk lidelse, kan det mange gange være svært at forholde sig på den mest hensigtsmæssige måde. For mange mennesker, der bliver ramt af en psykisk lidelse, sker der det, at den pågældende regredierer (d.v.s. at umodne træk, som hørte barndommen til) kan dominere adfærden. Det kan være meget forvirrende som forælder at forholde sig til denne adfærd og det samspil, hvis ens voksne barn begynder at ”genspille” tidligere adfærd fra sin barndoms tid.

Samtidig oplever mange forældre, at systemet svigter deres barn. Dette gælder især for forældre til mennesker, der har en af de langvarige sindslidelser, hvor for få sengepladser og for dårligt udbygget distriktspsykiatri slet ikke tilgodeser de behandlingsbehov, man må forvente i et moderne samfund. Ofte oplever forældre, at det kun er i kraft af deres indsats, at deres barn får en tålelig tilværelse. Denne tålelige tilværelse kommer tit i værk på bekostning af en alt for stor indsats fra forældrenes side. Det betyder, at det psykologiske klima mellem forældre og barn kan være stærkt belastet og kan resultere i udvikling af et dårligt forhold.

Det er da også meget betegnende, at de fleste patientforeninger er startet af pårørende og i stor udstrækning af forældre. Følelsen af magtesløshed har bragt de pårørende sammen, så de har kunnet få støtte til at klare de frustrationer, de har fået i forhold til det offentlige behandlingstilbud. Pårørendegrupper: Her kan man sammen med ligestillede forældre få talt om hverdagens problemer, uden at skulle forklare alt minutiøst. Det er ofte noget af den bedste hjælp, man som forældre kan få til at klare - det til tider meget personligt svære – at se sit barn have problemer på grund af en sindslidelse. Man kan som forælder få løst mange af de praktiske problemer, ved at høre hvordan andre har løst lignende situationer. Man vil som beskrevet i ”Behandlingsfaserne” ofte opleve perioder med følelsesmæssig anspændthed, uro og uforløsthed. Det kræver stor styrke at rumme dette, så det ikke yderligere forværrer situationen.

Mange distriktspsykiatriske centre og psykiatriske afdelinger tilbyder pårørendeundervisning (psykoedukation). Undervisning om sindslidelser mm. giver én viden til at skille problemerne fra hinanden, så man kan se hvilke problemer der er opstået på grund af sindslidelsen, derved kan hverdagen blive mere overskuelig.