• Familie til en med sindslidelse
• |
• Hvad kan man gøre
• |
• Forælder
• |
• Samlever
• |
• Børnefamilier
• |
• Børn
• |
• Søskende og øvrige familie

En ægtefælles psykiske lidelse kan i nogle tilfælde betyde en voldsom ændring i et samliv, hvor ægtefællen, der er rask, i perioder må tage over m.h.p. ansvar (økonomi, børn mm.) og praktiske arbejdsopgaver.

Det kan være vanskeligt at omstille sit mest intime samliv p.g.a. en ægtefælles psykiske lidelse, som til tider kan være voldsom, langvarig og måske ikke mulig at behandle tilfredsstillende.

Mange samlevende finder ud af at leve et liv, som de synes, de kan være tjent med, men ofte resulterer alvorlig sindslidelse hos den ene i, at samlivet ophører. Det er ulykkeligt, men forståeligt. Den psykiske lidelse kan være så gennemgribende, at den psykisk syge heller ikke selv er i stand til at leve i et egentligt ægteskab/parforhold.

For de fleste der oplever, at deres samlever får en psykisk lidelse, vil det ofte være en periode af kortere varighed. Når behandlingen er forløbet tilfredsstillende, vil det blive muligt at genoptage et samliv, som vil være tilfredsstillende for begge parter. I stor udstrækning vil livet kunne leves, som det blev levet før. Mange par oplyser, at selvom de gerne ville have været fri for det ulykkelige, så har det på anden måde beriget dem i deres liv.

Som samlever til én med psykisk lidelse er det vigtigt, at I sammen finder ud af en måde, hvor du bedst støtter den aktuelle behandling. Hvordan denne støtte og det samarbejde skal være afhænger af mange ting (feks. diagnose, alder, sociale forhold, behandling, træning, sexliv mm.). Samtaler med behandleren eller kontaktpersonen vil kunne give de specielle retningslinjer, som I har brug for. For mennesker med en psykisk lidelse, der lever i et parforhold, er forståelse, støtte og samarbejde noget af det vigtigste for et godt behandlingsforløb. Det er imidlertid også vigtigt for den samlevende, at vedkommende ikke bliver alt for opslugt af problemerne, men kan fastholde et naturligt liv, der kan tilpasses samlivet med den psykisk syge. Ikke mindst hvis der er børn i familien, er dette uhyre vigtigt, se også ”Børnefamilier”.