Søskende kan være stærkt inddraget i den sindslidendes problemer enten direkte eller indirekte. Det er en meget speciel situation, når man i sin familie har oplevet, at én i søskendeflokken bliver ramt af en sindslidelse. Den tidligere naturlige måde, familien var samlet på, bliver ændret i større eller mindre udstrækning. Sker det i ens barndom, kan det få betydning for ens opvækst og udvikling. Af samme grund tilbyder man nogle steder psykoedukation  og gruppeterapi specielt for søskende til sindslidende.

Det kan have været problematisk at være opvokset sammen med en søskende, der var sindslidende. Der er grænser for, hvor sundt det er for et barn at tage hensyn til en søskende. Og det kan tit være nødvendigt i børnefamilier, hvor en af søskende er sindslidende. Hvad værre er, der kan være en lang periode, hvor ingen er klar over at familiens problemer hænger sammen med, at et af børnene har psykiske problemer måske endda en sindslidelse. Først langt henne i forløbet fås evt. den professionelle hjælp, der er behov for. Yderligere kan situationen være præget af, at den hjælp der tilbydes ikke virker med det samme, eller at den kun hjælper lidt på familiens samlivsproblemer. De raske børn kan opleve at omsorg og opmærksomhed, der var rettet mod dem var for begrænset – ja måske ligefrem opleve et svigt.

HTML Hit Counters