• Forsikring

Det er under alle omstændigheder meget uklogt at rejse ud uden en syge- og hjemtransportforsikring. Det gule sygesikringsbevis dækker ferie- og studierejser af under én måneds varighed. Det dækker ikke erhvervsrejser, studie- eller praktikophold. Området hvor sygesikringsbeviset gælder, er Europa, landene som grænser op til Middelhavet, Jordan, Kanarieørerne, Madeira, Azorerne, Rusland indtil Ural, Ukraine, Hvide Rusland, Moldova, Grønland og Færøerne. Sygesikringen betaler for lægehjælp, sygehusbehandling, medicin og hjemtransport, som er ordineret af en læge. Der betales desuden ekstra udgifter til hotel og indhentning af fastlagt rejserute. Hvis en læge har besluttet hjemtransport, dækker forsikringen ikke fortsat behandling i udlandet. Hjemtransport af rejseledsagere dækkes ikke.

Det er meget væsentligt at vide, at forsikringen ikke dækker, hvis det på udrejsetidspunktet er eller burde være klart, at man er syg, eller at behovet for behandling vil opstå. Det kan være svært at vurdere, om der er særlig risiko for opblussen af en vedvarende lidelse. Der er tale om en vurdering, som foretages af en læge ansat af sygesikringen, når skaden er sket. Der er fastsat nogle regler, som man selv kan bruge, når man skal vurdere, om der er øget risiko for tilbagefald. Hvis der ikke har været tale om hospitalsindlæggelse eller medicinregulering i mere end to måneder inden afrejsen, er man sikker på at være dækket af det gule sygesikringsbevis. Det forudsætter, at man har søgt læge i fornødent omfang. Er man i tvivl, kan man henvende sig til det rejseforsikringsselskab, som står på sygesikringsbeviset, og få en bindende forhåndsbesked. Det kræver, at selskabets læger får tilladelse til at kontakte de læger, som behandler én.

Hvis man rejser udenfor det område, som det gule sygesikringsbevis dækker, rejser erhvervsmæssigt eller i mere end en måned, må man selv tegne en syge- og hjemtransportforsikring. Der er mange forskellige selskaber, som sælger sådanne forsikringer med forskellige grader af dækning og forskellige priser. Der er også forskellige regler for, at man kan afvise at dække, fordi forsikringsselskabet skønner, at man har haft et forudsigeligt forventet behandlingsbehov på grund af, at man har en psykisk lidelse ved afrejsen. Således er kravet ofte, at man ikke må have været på hospital eller fået ændret sin medicin i mere end 6 måneder før afrejsen, for at forsikringen dækker. Man kan også her henvende sig og få et bindende forhåndstilsagn. Man må, når man ser på de beløb, som forsikringen dækker fx. hospitalsbehandling med, tænke på at sygehusbehandling er ekstremt dyrt i visse lande fx. USA

Man kan ikke regne med, at alle læger er klar over reglerne for forsikringsdækning. Desværre kan man komme ud for, at ens læge ønsker én “god rejse”, selv om man ikke vil være dækket af sin forsikring. Det vil for mange mennesker være naturligt, at man fx. efter et hospitalsophold rejser på rekreation. Har man været indlagt for en varig lidelse, kan man nemt risikere, at sygesikringen/forsikringsselskabet ikke dækker, hvis man igen bliver syg på rejsen. Det kan ske, selv om man har oplevet, at ens læge ved sit ønske om “god rejse” har godkendt, at man tager af sted. Man må i sådanne situationer sikre sig ved at undersøge, om man kan få et bindende forhåndstilsagn fra sygesikringen eller forsikringsselskabet.