Vi kan alle få problemer i løbet af vores liv. De fleste kender til hvor ubehageligt, der er, at have problemerne, lige så vel som vi kender den lettelse, man får, når man har fået løst et problem. Ikke alle problemer løses tilfredsstillende for én, og den fornemmelse kender de fleste af også, når det er sket.

Hverdagens problemer løser vi selv eller med hjælp fra vores omgangskreds. Nogle mennesker synes de har mange mens andre ikke synes at være særlig meget besværet. Vi er forskellige indrettede og har forskellige behov.

Nogle gange kan problemerne blive så store at vi ikke kan overskue dem og løse dem. Det kan udløse en krise-tilstand, hvor vi reagerer helt anderledes end vi plejer og hvor vi ser meget unuanceret på situationen. I forbindelse med ulykker, skilsmisser, pludselige dødsfald eller store uoverensstemmelser kan man blive bragt i en krisetilstand (se iø. ”Krise”). Mange der bringes i denne situation vil slet ikke have fornemmelsen af at de er i krise og vil ikke søge hjælp. Erfaringen har vist, at mange mennesker i krise skal ”tvinges” til behandling.

Kriser er en naturlig del i alles udvikling, derfor kaldes de også udviklingskriser, de opstår i forbindelse med alder og sociale begivenheder. Feks. når man kommer i puberteten eller bliver pensioneret, bliver gift, får børn, bliver alene eller mister en af sine kære.

Mennesker i krise går gennem en udvikling, der for mange betyder mere modenhed overfor livets udfordringer. Hvis krisen ikke bliver løst tilfredsstillende kan den give mén senere i livet med neurotisk angst. Derfor tilbyder mange større firmaer krisehjælp til ansatte og kunder i forbindelse med f.eks. trafikulykker, røverier eller trusler.

HTML Hit Counters