Fra planten cannabis sativa, som på dansk kaldes hamp, udvindes de forskellige cannabisstoffer. Marihuana er tørrede bladdele. Hash er harpiks fra planten. Hasholie er udtræk af hash.

 

Hash har været kendt og anvendt i Kina, Indien og Mellemøsten i årtusinder. Det kan dyrkes over store dele af verden også i Danmark. Der er ikke så stor koncentration af cannabis i danskdyrket hash, men rigeligt til at det kan anvendes som misbrugsmiddel.

 

Der er mange forskellige stoffer i cannabisplanten, som kan påvirke hjernen. Man mener, at det mest aktive cannabinoid er tetrahydrocannabinol ofte forkortet THC. I Marihuana er der få procent THC, i hash 5-15% og i hasholie op til 50%. Der mange populære betegnelser, som pot, græs, en fed, tjald, joint og mange flere. De forskellige produkter har forskellige navne, som rød libanon, sort nepal og meget mere.

 

Hash indtages som oftest ved rygning, men det kanogså spises f.eks. i kager. Det kan ryges som cigaretter og i almindelige eller særlige piber (chillum).

 

Ved rygning kan man opleve virkningen efter få minutter, den tiltager i op til en halv time og klinger derefter af i løbet af nogle timer. Indtages hash gennem munden, er virkningen langsommere og ofte også mere uforudsigelig, da man ikke i så høj grad kan regulere dosis. Hash nedbrydes i leveren og udskilles i urinen. Det er i kroppen lang tid efter indtagelsen og kan ved følsomme metoder i ugevis måles i urinen.


HTML Hit Counters