Det er stadig omdiskuteret men næppe sandsynligt, at hash varigt skader nervesystemet eller andre organer. Når det ryges, ses bronkitis og øget forekomst af lungekræft, og dette er nok mere udtalt, end hvis tobakken ryges alene.

Det er stadig omdiskuteret men næppe sandsynligt, at hash varigt skader nervesystemet eller andre organer. Når det ryges, ses bronkitis og øget forekomst af lungekræft, og dette er nok mere udtalt, end hvis tobakken ryges alene.
Langvarig regelmæssig indtagelse af hash hos de unge kan betyde, at det pågældende menneske hæmmes i sin intellektuelle og personlighedsmæssige udvikling i nogle meget vigtige år. Unge storforbrugere af hash kan således virke sløve, uinteresserede og have koncentrations- og hukommelsesbesvær. Man har kaldt dette et amotivationssyndrom, det vil sige tegn på manglende motivation for at interessere sig for sig selv og sin omverden. En sådan mistet udviklingsperiode kan have betydning for personen i mange år eventuelt livslangt.

En kendt forbigående påvirkning af nervesystemet er udvikling af en sindssygdom - hashpsykose.Man skal formentlig ryge hash i store mængder i en længere periode, før der optræder en hashpsykose. Det er dog meget afhængigt af den enkelte persons følsomhed. Hvis det drejer sig om mennesker, som i forvejen har en skrøbeligt sind, skal der ikke så meget til. Hos mennesker, som i forvejen lider af en sindssygdom f.eks. skizofreni, bevirker hash, at psykosen kan blusse op og blive mere kraftig. Når sådanne mennesker alligevel meget hyppigt ryger hash, gør de det angiveligt for at få den beroligende, afslappende og stemningsløftende virkning. De gør dette, selv om de ved, at det kan forværre deres psykoselidelse i alt fald forbigående.

En hashpsykose minder i sig selv noget om et udbrud af skizofreni. Det er således kun tiden, der kan vise, om hash har fremprovokeret en skizofreni, eller der er tale om en hashpsykose hos en person, som ikke senere i livet får psykotiske udbrud (hvis ikke han ryger hash).

Under psykosen kan patienten være opstemt, have vrangforestillinger og hallucinationer, og der kan være aggressiv adfærd. Man har hæftet sig en del ved aggressiviteten, men det er et spørgsmål, om den er mere udtalt ved hashpsykose end ved andre akutte psykoser.

Ved ophør med længere tids hashrygning kan der komme abstinenssymptomer. Der kan være søvnbesvær, irritabilitet og depression. Der er ikke tale om stærke symptomer, men de kan være af længere varighed.