Uanset hvilken form for psykoterapi, man vælger, er behandlingen væsentlig anderledes fra al anden behandling, som man er vant til, når man går til lægen. Mødet med psykoterapeuten er helt anderledes end mødet med eksperten. Som regel, når man opsøger en ekspert, er det for at høre ekspertens forslag til, hvordan ens problem kan løses. Denne form for hjælp får man ikke umiddelbart i en psykoterapi, fordi eksperten hjælper én til, at man finder sin egen løsning. Man må selv - med vejledning fra eksperten – prøve at nå frem til, hvad der er ens problem, hvordan man kan få løst det, og hvad man vil gøre. Sammen med eksperten må man selv komme frem til de konflikter, man vil have nøjere undersøgt, bearbejdet, så de ikke hindrer én i at leve på en naturlig måde.

Mange oplever, at gamle konflikter, som slet ikke burde betyde noget for éns hverdag, hæmmer én i ens kontakt med andre mennesker. Det kan virke ganske uoverskueligt at få taget hul på problemerne, og her kan psykoterapi hjælpe.

Det er klart, at det opleves som et meget privat møde for den, der har behov for hjælp, når man skal tale om sine personlige oplevelser. For mange er det vanskeligt at forestille sig, at der eksisterer eksperter, som på forretningsmæssig måde skal lytte til ens privatliv. Faktisk viser det sig, at det er en lettelse for mange, at man med et menneske, som man i øvrigt ikke er følelsesmæssigt involveret med, kan tale om meget private og personlige oplevelser. Der er selvfølgelig et stort element af "kemi", for at en terapi kan blive mulig. Terapeut og den, der søger terapi, skal have en form for umiddelbar sympati for hinanden. Videnskabeligt er det da også vist, at det handler mere om "kemien" – altså hvordan man fungerer sammen med terapeuten – end det handler om, hvilken terapeutisk metode, terapeuten benytter sig af.