• Hvad magter jeg

Som pårørende kan man indimellem blive stillet over for nogle opgaver og udfordringer, som kan forekomme én ganske uoverkommelige, og som man på længere sigt slet ikke har ressourcer til at tilgodese. Ofte vil man med lidt hjælp fra andre langt lettere kunne yde det, som ellers ville virke ganske uoverskueligt. På den anden side er det også vigtigt, at man passer på, man ikke bliver slidt op, stresset eller ”udbrændt”, som det også kaldes.

Det er vigtigt, at man som pårørende også får levet sit eget liv og får den tid og plads, der skal til, for at man synes, at man har overskud til at stille sig til rådighed for den sindslidende. Eksempelvis har ægtefæller til sindslidende ofte gavn af at fortsætte med at dyrke de hobbys, som de tidligere var optaget af (kortspil, bowling, gymnastik, aftenskole m.v.). Det er vigtigt, at hverken den sindslidende eller den pårørende føler sig forpligtet til enten absolut at skulle deltage eller at undlade at deltage i tidligere aktiviteter.

Erfaringen viser, at hvis man får tilgodeset sine behov, har man også langt flere ressourcer til at yde noget overfor den sindslidende.

Det er væsentligt, at man fastholder, hvad man kan overkomme og siger fra, hvis det modsatte er tilfældet. Ellers kan mange situationer ende i større problemer end nødvendigt, og vi har alle brug for at respektere hinandens grænser, uanset om vi har en psykisk lidelse eller ej. Mange gange ser man, at pårørende har været alt for opofrende over for deres syge familiemedlem. Sker dette, kan det være godt at få professionel hjælp til at få rettet op på det uheldige samliv (se i øvrigt Par -  og familieterapi).

Eftersom tilstanden hos den psykisk syge typisk vil ændre sig over tid, vil de ting, der måtte være behov for af specielle hensyn også ændre sig. Det er derfor altafgørende, at de pårørende har en god fornemmelse af, hvordan den sindslidende har det. Pårørendeundervisning (Psykoedukation), kontakt til behandlingsstedet (samarbejde med behandlingsapparatet) eller at skaffe sig information, for eksempel på ”psyknet” kan være med til at den pårørende vil få lettere ved at sætte sine egne grænser.