• Hvad med børnene?
• |
• Psykisk lidelse
• |
• Skizofreni og paranoja
• |
• Depression og mani
• |
• Personlighedsforstyrrelser, Borderline
• |
• Fødselspsykose
• |
• Børnenes risiko
• |
• Hvad kan der gøres?

De stabile vrangforestillinger kan paradoksalt nok være en fordel, for med tiden ved barnet, hvordan det skal overleve forælderens tankeforstyrrede verden. Langt dårligere stillet er børn af forældre med affektiv lidelse hvor tilstanden dels kan være meget svingende og dels er symptomerne ikke så synlige (aparte, mærkelige). En depression hos forælderen kan vise sig i form af manglende energi til at sørge for sit barn (interesse, mad, personlig hygiejne), undlade at være aktiv i forhold til skole eller konflikter barnet er havnet i, som det skal have hjælp til. Børnene inddrages ofte i forælderens sygelige spekulationer og idéer om, at livet ikke er værd at leve. Disse voksen-overvejelser er meget grænseoverskridende for barnet og det udsættes for bekymringer, det slet ikke er modent til (livet er ikke værd at leve!). Og på baggrund af dette kan vedvarende angst og usikkerhed (selvudslettende tankegang) udvikles i barnet.

Maniske forældre skræmmer deres børn med deres storhedsforestillinger og store krav til omgivelserne. Børnene tror ofte til at starte med, at det er en leg. Men ofte udvikler manien sig fra en glad fase til en vredladen tilstand, når manikerens forventninger ikke opfyldes og barnet kan komme svært i klemme i ”det maniske spil”, der ofte ender dramatisk med tvangsindlæggelse.