- Hvad med børnene?
- |
- Psykisk lidelse
- |
- Skizofreni og paranoja
- |
- Depression og mani
- |
- Personlighedsforstyrrelser, Borderline
- |
- Fødselspsykose
- |
- Børnenes risiko
- |
- Hvad kan der gøres?
Der er flere ting, der kan gøres, men ofte er indsatsen kompliceret og det i sig selv vanskeliggør at hjælpe barnet (og familien).
I punktform skal her påpeges mulige initiativer. Mhp mere uddybende beskrivelse af den nødvendige hjælp henvises til en kommende artikel i ugens emne.
v Tidlig indsats
Ø Gør problemet mindre kompliceret
v Oplysning generelt
Ø Tabu, børn af psykisk syge forældre er tabubelagt, for at hindre at børn og deres forældre isoleres, må vi arbejde på at tabu fjernes. Så vi undgår at børnene bliver til grin i skolen eller andre steder, hvis kammeraterne får kendskab til forælderens lidelse.
v Opkvalificering af de professionelle
Ø Kultur; der skal en ny kultur i behandlersystemet, i alt for mange situationer er behandlingssystemet slet ikke opmærksom på, at der er børn, der kan komme alvorligt i klemme. Behandlerne ved heller ikke hvad der kan og skal gøres, f. eks
Ø Tværvektoriel indsats, er ofte meget kompliceret at gennemføre, hvis man ikke har rutiner til denne form for samarbejde.
v Sikre at børnene ikke lades alene
Ø Nøgleperson; det er vigtigt at børn får kontakt med en anden voksen, der ikke er generet af en sindslidelse. Den raske forælder kan aflaste den psykisk lidende, eller det kan være en ”onkel/tante”, som kan give barnet den nødvendige opmærksomhed og modspil.
Ø Børnegrupper (viden og fællesskab); børn af psykisk syge forældre føler sig ofte vældigt isoleret i deres hverdag (fordi deres situation er tabubelagt). Det giver børnene energi at være sammen med ligestillede.
v Sikre at forældre og familien hjælpes hurtigst muligt
Ø Psykiatrisk behandling; Jo bedre forælderen er psykiatrisk behandlet, desto mindre betydning vil den psykiske lidelse påvirke familielivet.
Ø Psykoedukation; Jo mere patienten og familien ved om psykisk lidelse, desto bedre kan man tage hensyn på en god måde. Herved undgår man at små problemer bliver større end nødvendigt.
Ø Familiebehandling; I nogle familier vil det være nødvendigt med professionel hjælp til familien, en behandler vejleder familien i hvordan de lever hensigtsmæssigt sammen. Behandlingen kan være meget praktisk anlagt.
