Når én i familien rammes af en psykisk lidelse, belastes alle (om end på forskelligvist). Børn, der ifølge sagens natur er i tæt kontakt med deres forældre under deres opvækst, påvirkes derfor i særlig grad af forælderens sindslidelse. Og hvad værre er de ved det ikke.

Børn bliver ofte udsat for omsorgssvigt, hvis en forælder har en psykisk lidelse, fordi den psykisk lidelse påvirker forælderen fysisk, psykisk og socialt. Det kan betyde at forælderen bliver så optaget af sin egen situation at der kun er sparsomme ressourcer til tage vare på barnet og dets opvækst.

Man har ikke overskud til at være optaget af sit barn på samme måde, som når man er rask. Alle børn og forældre oplever hvordan almindelige belastninger i hverdagen påvirker vores adfærd og  interesse for hinanden. Når det sker, opdager vi det ofte og undskylder, regulerer vor opførsel, kompenserer for en hektisk uge med en intens fri-aften eller week-end. Sådan er det ikke, når man har en psykisk lidelse eller er i en langvarig stresstilstand. Det lider børnene til forældre med psykisk lidelse under og til tider udsættes de for omsorgssvigt såvel socialt, følelsesmæssigt som fysisk.

Børn får ofte flere slags problemer, når de lever sammen med en forælder, der har en psykisk lidelse:

1.      De ved mange gange ikke, at der er noget galt, fordi de ikke er gamle nok til at skelne mellem sygelig og normal adfærd, så de tror, at den sygelige adfærd er normal.

2.      De er ikke i stand til at bede om den nødvendige hjælp.

3.      De udsættes for grænseoverskridende adfærd og omsorgssvigt samtidig med, at de er loyale og afhængige af forælderens omsorg.

4.      Problemer fordi barnet lades alene med den psykisk syge forælder (Ingen anden voksen tager over).

5.      De føler sig usikre i familien og har skyldfølelse over forælderens tilstand.

HTML Hit Counters