I følge denne model, som har vundet udbredelse i de sidste 30-40 år, er misbrugsadfærd indlært adfærd ligesom al anden adfærd. Den har et vist slægtskab med symptommodellen. Den opererer imidlertid kun med mere bevidste psykologiske mekanismer og opererer ikke med “det ubevidste”, som ofte indgår i de psykosociale teorier bag symptommodellen. Der er ikke nogen bagved liggende årsager. Nogle lærer at bruge stoffer på en hensigtsmæssig måde, andre på en anden og mere uhensigtsmæssig måde.

Det undersøges hvilke faktorer, som opretholder den uhensigtsmæssige adfærd, ved at se på hvilke positive effekter, den pågældende oplever i forbindelse med sin misbrugsadfærd. Det kan være at stoffet virker dæmpende på angst, hjælper på depression eller smerter, virker beroligende eller bedøvende. Stoffet kan være hæmningsløsende, virke dæmpende på selvkritik, give mere selvtillid, og det kan i sociale sammenhænge betyde, at den pågældende person kan tillade sig at udleve impulser, som man ikke kan i upåvirket tilstand. Det kan også være, at den pågældende oplever sit liv så meningsløst, smertefuldt eller fyldt med angst, at han bare ønsker at bedøve sig og komme bort fra enhver klar bevidsthed.

At de mange ubehagelige konsekvenser i forbindelse med et misbrug ikke i sig selv “aflærer” misbrugsadfærden, forklares med, at de positive konsekvenser optræder umiddelbart i forbindelse med indtagelsen, mens de negative først kommer på et senere tidspunkt. Det indgår som en del af den indlæringspsykologiske teori, at konsekvenser, som er tær på, har langt større indflydelse end mere fjerne konsekvenser.

I følge denne model vil behandlingen gå ud på at indlære og træne adfærd, som kontrollerer stofindtagelsen (kontrolprincippet). Når man ved analyse af adfærden har klarlagt, hvilke forhold som forstærker og vedligeholder denne, skal man forsøge at fjerne disse forhold. Her ligger teorien tæt på symptommodellen.