Dette er et spørgsmål der af naturlige grunde optager mange af os. Vi har alle en fornemmelse af hvordan vi bliver fysisk syge. Vi har ofte en god fornemmelse af, hvordan vi får en lungebetændelse, maveforgiftning, et brækket ben osv. Automatisk tager vi ekstra tøj på, når det er koldt, så vi ikke fryser og dermed kunne øge risikoen for at blive syg.
Men hvad med psyken.
Hvordan vi kan få dårlige nerver, skizofreni, en depression er for mange ganske uigennemskueligt. Af gode grunde fordi når psykisk lidelse opstår, er der ofte flere grunde til at det kunne ske.
Der er en glidende overgang mellem at have psykiske problemer til at have en psykisk lidelse ( se ”Krise og udvikling” og ”Stress og psykisk lidelse”), og det kan i mange situationer være vanskeligt og se om det er en psykisk lidelse eller man har reelle psykiske problemer.
Denne usikkerhed er med til, at gøre tingene endnu mere indviklede end de i forvejen er.
Et af de største problemer omkring psykisk lidelse, er at det være svært for almindelige mennesker at se, hvornår der er tale om en psykisk lidelse. Psykisk lidelse kan vise sig på utallige måder feks. højdeskræk uden at det i virkeligheden har noget at gøre med højde; selvmordstanker pga en depression; forfølgelsesforestillinger/paranoia pga en psykose; man høre stemmer pga skizofreni.
I det følgende vil nogle af årsagerne til at en psykisk lidelse udvikler sig blive beskrevet.
Som anført kan der være flere grunde til at man udvikler en psykisk lidelse:
§ Biologiske årsager.
Arv, helbred og alder.
Vi ligner vores forældre mere eller mindre af udseende og i væremåde. Tvillingestudier har vist at enæggede tvillinger (som har ens arv (ens gener)), selvom de lever adskilt fra fødsel, har meget stor tendens til at udvikle de samme psykiske lidelser. Store studier har vist at har ens forældre psykisk lidelse så øges ens risiko for selv at få en psykisk lidelse i forhold til andre hvis forældre er psykisk raske.
Fysisk lidelse kan give psykisk lidelse. For eksempel kan forkalkning give demens, lungebetændelse forvirringstilstande, og noget af den medicin der gives kan give forfølgelsesforestillinger.
Alderen hænger jo på mange måder sammen med helbredet, med den fysiske alderssvækkelse følger ofte en psykisk alderssvækkelse, lette demenstræk, men ofte også lettere nervøsitet
§ Psykologiske årsager:
Voldsomme personlige hændelser eller psykisk stress over en længere tid kan udløse en psykisk lidelse.
De fleste psykiske lidelser opståen er formentlig en kombination af et arveanlæg til at kunne udvikle en bestemt psykisk lidelse kombineret med en psykisk belastning (der så aktiverer lidelsen). Vi ser mennesker opleve det samme og udvikle forskellige psykiske reaktioner på samme episode (trafikuheld, dødsfald i familien, 5 elever i samme klasse der dumper til eksamen).
Freud og senere andre har udviklet teorier om vores evne til takle hverdagens problemer (eller mangel på samme, se ”Psykologiske forsvar” og ”Personlighedsstruktur”). Får vi ikke løst vores livssituation tilfredsstillende kan det medføre en defekt i vor evne til at bearbejde de psykiske udfordringer der opstår senere i livet. Langvarige uløste problemer belaster os psykisk med risiko for at vi udvikler en psykisk lidelse.
§ Sociale årsag.
Jo bedre man har det med sine omgivelser, desto bedre kan man klare psykiske problemer. Dette grundlæggende fænomen er af største betydning i det distriktspsykiatriske behandlingsarbejde. Mange isolerer sig, når de får det psykisk dårligt og en ond spiral kan udvikle sig. Man bliver ikke optaget af andet end ens egne problemer, så de let ”vokser en over hovedet” og man bliver opslugt af en verden som slet ikke ligner den virkelige. Vi har alle brug for daglig kontakt med andre mennesker uanset, hvor overfladisk den end er.
Socialidentitet: En stor del af vores identitet (opfattelsen af os selv) er tæt knyttet til vores sociale situation. Det er klassisk at flytning kan være meget belastende for den pågældende og nogle mennesker udvikler en depression, når de flytter. Arbejdsløshed, skilsmisse, invaliditet indeholder ikke kun et personligt element, det indeholder i høj grad også en social konsekvens, som kan være uhyre belastende. At være forælder er ikke kun et spørgsmål om at have et personligt forhold til sit barn, det er også en social foreteelse. Man får nye kontakter til andre pga børnene, man kommer steder man ellers ikke ville opsøge (andre forældre, børnehave, skole, indkøb af bleer). Ens økonomiske situation ændrer sig når man får børn.
Kommer man ud for en social katastrofe (feks som flygtning, fyring, økonomisk uføre, skilsmisse) eller bliver man socialt isoleret, er man i stor risiko for at få psykiske problemer, der kan udvikle sig til en psykisk lidelse.
NBNBNB Det er meget sjældent at en psykisk lidelse kun er udviklet på grund af kun én af de nævnte årsager. I næsten alle psykiske lidelser ligger der såvel biologiske, psykologiske og sociale årsager til grund for at lidelsen har kunnet udvikle sig.
Se endvidere tidligere uges emne: ”Arv og miljø”, ”Stress”, ”Stress og psykisk lidelse”, ”Krise og udvikling”, ”Psykologiske forsvar” og ”Personlighedsstruktur”.
2002-02-17
