Jalousi er et begreb, der handler om at føle sig forsmået af dem vi er knyttet til, føle sig krænket og svigtet.

Jalousi viser sig på mange måder, fælles er at jalousien retter sig imod en person eller en hændelse som ikke har noget at gøre, med den der er jaloux. Situationen er tit meget dramatisk, og kræver handling (f.eks. i forbindelse med ”utroskab”). Mange bliver meget vrede, voldelige, andre ulykkelige, nogle begår selvmord, udvikler en sindslidelse eller bliver alkoholiker. Fælles for de fleste er at de beskæftiger sig meget med hændelsen, parterne i dramaet, men sjældent ser på deres egen private andel.

Den private andel er den interessante i jalousiens drama, ikke ens skyld eller skyldfrihed. Den private andel, handler om ens sårbarhed.

• Hvor stort er ens behov for anerkendelse
• Hvor sårbar er man overfor pludselige ændringer i følelseslivet.
• Hvor ærlig er man i sit par forhold, lader man som om man er usårlig, eller er man åben omkring, hvor betydningsfuldt parforholdet er for én.

Der er 3 former for jalousi:

• Den normale jalousi er den hyppigste. Det er en normal reaktion på, at man ikke får den opmærksomhed, omsorg og kærlighed, som man har behov for i samlivet, og man bliver bange for at miste, den man holder af (hvad enten man er barn eller voksen). Det er ofte en tilstand præget af blandede følelser af sorg og smerte. Jo ældre man er, desto bedre mulighed har man for at få talt om det. Mange gange vil frustrationen give sig udslag på helt andre måder og en uheldig udvikling kan blive resultatet (skænderier, ny utroskab (som hævn).
• Den projicerede jalousi, ”tyv tror hver mand stjæler”. Man tillægger samleveren gerninger som man selv rummer eller gør.
• Jalousi kaldes også ”skinsyge”, den kan udvikle sig til en fortærende sygdom, hvor den udsatte, hensættes i vedvarende spekulationer, der til tider kan få karakter af en sindslidelse kaldet ”jalousiparanoia”.

 Jalousi starter i barnealderen, dels når barnet bliver jaloux på forældrenes indbyrdes kontakt og dels når det første fødte barn mister status fra enebarn til ældste barn og skal opleve at den omsorg som var ens nu især tildeles den nyfødte. Søskende jalousi i almindelighed er et udbredt fænomen.

I et af de første kapitler i Det Gamle Testamente beskrives, at Cain myrder sin bror Abel på grund af jalousi, en vigtig påmindelse om, at vi til stadighed alle må leve med dette fænomen. I eventyrerne genfindes det: Snehvide må skjule sig for den onde stedmoder, dronningen som af skinsyge efterstræber hende på livet. I retsvæsenet er loven om drab udfærdiget således, at såfremt drabet er begået i affekt (jalousi), da ses der mildere på lovovertrædelsen. Langt de fleste handlinger med baggrund i jalousi er langt mindre dramatiske end de nævnte eksempler – heldigvis. Især fordi vi ustandselig i hverdagen udsættes for følelsen af jalousi, forsmåethed og manglende opmærksomhed. Jalousi er en af de stærkeste følelser vi kender til, den beskrives af nogle:

Jalousi er som forelskelsen – bare med modsat fortegn!

Denne oplevelse af at miste kærlighed og omsorg, har sat voldsomme følelser i gang i os, da vi var små. Disse følelser, der på den tid var grundlag for, fortsætter ind i vores voksenliv. Vi bliver så bange når anerkendelsen forsvinder, som da vi var børn blev angste, fordi vi frygtede og at vi ville gå til grunde. - Så når partneren flirter eller er ”utro”, så oplever vi denne angst og reagerer instinktivt. Følelsen af devaluering, vores inderste hemmeligheder vi har delt med en anden nedgøres mere eller mindre indirekte, og det sætter nogle automatfølelser i gang.

Kønspolitisk har mændene ofte nedtonet de følelser, de har i et forhold. På denne måde har de samtidig øget deres risiko for at blive jaloux.