Det er blevet meget almindeligt, at mennesker der er kommet i krise tilbydes hjælp oftest i form af samtalebehandling.
Den bedste "behandling", er hjælp fra ens nære omgivelser, ikke mindst i parforhold og i den tætte familie. Her foregår bearbejdning af hverdagens problemer og livets større eller mindre kriser.
Krise og krise er mange ting, der er store og der er små. I forbindelse med de svære kriser er behandlingen professionel samtalebehandling. I nogle tilfælde kan der blive tale om kombinationsbehandling af nervemedicin og samtalebehandling.
Alligevel ser man mange mennesker, der kun får beroligende medicin i forbindelse en krise. Der er flere grunde til at mange foretrække medicin fremfor samtalebehandling: Feks. man får det hurtigt bedre, man slipper for at beskæftige sig med problemerne og man kommer lettere og hurtigere i gang med sit normale liv (tilsyneladende). Endelig ved mange ikke, hvad samtalebehandling går ud på og de fleste har en naturlig modvilje mod at risikere noget nyt, som man ikke kender. Men kommer man ikke ordentligt igennem en krise kan den forfølge én resten af livet.
Krise betyder:
En livssituation, hvor ens tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder ikke er tilstrækkelige til, at man behersker den aktuelle situation. Krise giver én en oplevelse af forladthed, selvforkastelse og/eller kaos. Krise opleves meget forskelligt og viser sig meget forskelligt.
En krise er et psykologisk fænomen og behandles psykologisk eventuelt suppleret med medicinske, fysiske og sociale foranstaltninger.
Samtalebehandlingen er meget personlig og behandleren tilpasser behandlingen efter personen og dennes problemer.
Behandling af krisen kan deles op i flere elementer, der hænger sammen med krisens faser (se Krise og behandling 1):
Den akutte fase – Chockfasen (der kan vare fra timer til dage):
I den umiddelbare periode efter traumet, skal man frem for alt sørge for:
Fysisk omsorg af den ramte. Dvs sørge for at vedkommende opholder sig under betryggende forhold, får mad, har et sted at være. Beskytte personen mod at begå uhensigtsmæssige handlinger, om nødvendigt med magt (feks. en efterladt vil opsøge stedet på motorvejen, hvor trafikdrabet fandt sted om natten).
Følelsesmæssig omsorg – medfølelse, give den ramte plads til sin sorg.
Man skal sørge for at de praktiske forpligtelser, som den ramte har, bliver gjort (børnene skal hentes på institution, hunden skal luftes, indkøb osv.).
Den eller de ramte har brug at tale om det skete, for at forstå hvad der er sket og få sat forløbet i en sammenhæng, der kan mindske den kaotiske oplevelse traumet er. Det kaldes "Debriefing", hvis det er en professionel, der styrer samtalen.
Den eller de ramte vil ofte stille mange spørgsmål, som ikke vil kunne besvares. De vil ofte drage forkerte slutninger som de i denne situation ikke kan korrigeres i (at livet ikke er værd at leve, at de vil have hævn mv.)
Reaktionsfasen – 2. del af den akutte fase (varighed fra dage til uger til måneder):
Den ramte klarer "egen-omsorg" og andre forpligtelser.
Den massive afvisning af virkeligheden forsvinder og samtalebehandlingen kan blive mere konstruktiv, hvor den ramte understøttes i at se realiteterne i øjnene så der sker en psykisk og følelsesmæssig bevægelse fra en stærk subjektiv opfattelse af traumet til en mere nuanceret og realistisk (feks. at man også selv havde en andel i en skilsmisse).
Under den eller de første samtaler af samtalebehandlingen får såvel terapeut som den ramte indtryk af, om der er behov for et længere varende behandlings forløb. Dette vil der ofte blive fordi et traume aktiverer paralleloplevelser (se senere).
Bearbejdningsfasen og Nyorienteringsfasen
Samtalebehandlingen er en væsentlig drivkraft, der muliggør en hensigtsmæssig bearbejdning af traumet og dets følgevirkninger. Især kan følgevirkningerne blive problematisk senere i livet og indskrænke personens frihed til at leve et tilfredsstillende liv og give anledning til psykisk lidelse.
"Paralleloplevelser"
Et traume aktiverer paralleloplevelser. Det er ikke noget specielt for traumer. Alle vores oplevelser aktiverer tidligere oplevelser. Pga traumets voldsomhed og særlige beskaffenhed, kan selv mindre traumer virke meget voldsomme. Det samme traume belaster forskellige personer forskelligt. Det hænger sammen med personlighed, tidligere oplevelser og aktuelle psykiske tilstand. Krisebehandling kommer derfor tit til at handle om tidligere problemer og livsstil. Det er vigtigt for den ramte at få adskilt hvilke følelser der feks. hører til en fyring på et arbejde, hvilke der hører til en skilsmisse og hvilke der hører til et svigt fra barndommen (selvom de alle giver følelsen af at blive kasseret).
Samtalebehandlingen
Kan på et tidspunkt med fordel foregå i grupper, hvor deltagerne kan lære af hinandens erfaringer.
Det kan være hensigtsmæssigt at inddrage familien i en samlet familie- eller parterapi.
Hyppigheden af samtalebehandlingen aftager i takt med at den ramtes følelsesliv normaliseres.
Den kognitive og den systemiske teknik synes særlig velegnet til behandling af kriser.
Varighed af behandlingen:
For de fleste, der har brug for professionel behandling af deres krise vil de skulle have samtalebehandling 4-12 gange i løbet af ½ år. For en del vil der være behov for op til 20 behandlinger fordelt over et år. Dette er "cirkatal" for ukomplicerede kriser, hvor der ikke også er tale om en psykisk lidelse samtidig.
Økonomi
Behandlingen hos egen læge eller psykiater er gratis.
Sygesikringen giver tilskud til psykologbehandling, hvis vi er bragt i krise i forbindelse med, at
Vi har været ude for en traumatisk oplevelse (røveri, trafikuheld, skilsmisse)
Nogle i vores nære familie eller omgangskreds er alvorligt syge eller uventet døde.
(henvisning fås hos den praktiserende læge).
Efterfølgende kan der være behov for kompenserende behandling (for invaliditet) og suplerende mhp. sociale hjælpeforanstaltninger (førtidspension, revalidering).
