• Krise og psykisk lidelse

Har man en psykisk lidelse, kan man som andre komme i krise, mange vil endda have lettere ved det.

På grund af den psykiske lidelse vil mange være mere sårbar overfor psykiske belastninger og tåler mindre stress. Det er fordi at psykisk lidelse er en form for psykisk stress tilstand. For alle gælder at jo mere stressede vi er desto mere sårbar er vi overfor psykiske belastninger med krise til følge.

En person kan også få en psykisk lidelse for første gang på baggrund af en krise.

Når mennesker med psykisk lidelse rammes af krise aktiverer det deres symptomer. Dvs man samtidig med krisen får en forværring af den psykiske lidelse eller hvis sygdommen har været væk, så blusser den op igen.

¨ Har man en depression bliver man mere deprimeret.

¨ Lider man af skizofreni forværres generne (man hører f.eks. flere stemmer end man plejer)

¨ Personen med tvangshandlinger gør sine tvangshandlinger hyppigere

¨ Angsten vender tilbage eller forværres

De psykiske symptomer kan til tider overdøve krisens indhold, så hverken den pågældende eller omgivelserne opdager hvad årsagen til forværringen er.

I sådanne situationer er det derfor vigtigt at opsøge sin behandler/læge så det kan afklares hvad årsagen til tilbagefaldet er. Så man kan få den rette behandling, som tilrettelægges efter årsagen.

Den psykiske lidelse kan blokere for den psykologiske bearbejdelse af krisen og fastlåse personen i en af krisens faser, se nedenstående eksempel (Brevkassen i Psyknet). Derfor er det vigtigt at man sørger for at få den nødvendige professionelle hjælp.

Enke i 2 år og stadig i krise, kronisk krise kan give psykisk lidelse!

Jeg mistede mine 2 børns far for 2 år siden.
Jeg bliver ved med at græde dagligt over det, f.eks. hvis jeg ser en mand lege med sine børn, eller jeg er nede og handle og en far har sit barn med. Jeg svinger meget i min handlekraft, nogle gange orker jeg dårligt at stå op til en ny dag, få børnene afsted o.s.v
Jeg har været hos 2 psykologer, men jeg græder stadig.
Jeg tænker ofte på selvmord, da jeg lever i dette kaos, men gør det jo nok ikke pga børn.
Er det ikke unormal lang tid, at jeg har det så dårligt? Hvad vil I råde mig til?
Mvh en 30 årig kvinde

Svar:
Meget kunne tyde på, at den krise du blev bragt i, har sat sig fast med depressive symptomer.
Det er ganske naturligt at særlige situationer rammer en følelsesmæssigt selv flere år efter den traumatiske oplevelse. Men din korte beskrivelse tyder på, at det er mere alvorligt.
Jeg vil foreslå dig, at du opsøger din læge mhp dels en vurdering af, om du skal i en medicinsk behandling (antidepressiv) og om du skal henvises til en specialist, der både kan tage vare på den medicinske og psykologiske behandling.
Det kan også være, at du skal inddrage kommunen eller nogen i din omgangskreds mhp aflastning og hjælp til at klare det praktiske, så du har mere overskud til børnene, som netop har brug for en mor, der kan yde ekstra forældreomsorg, nu hvor de ikke har deres fars omsorg og opmærksomhed.