Behandling | Manio & depression 1

Ved depressioner har både medikamentelle, fysiske (el-stimulation/elektrochok) og psykoterapeutiske metoder vist sig effektive. Ved mani anvendes næsten altid medicin eller el-stimulation. Den medicin, man anvender til behandling af mani, er antipsykotika, den samme som anvendes til behandling af skizofreni. Der gives ofte samtidig benzodiazepin. Det er også muligt at behandle med medicin, som carbamazepin eller lithium.

Mens man tidligere mente, at psykosocialt udløste depressioner skulle behandles med psykoterapi og endogene med medicin, ser man i dag mere på sværhedsgraden. For de svære tilstande, både mani og depression, er der som nævnt alvorlige konsekvenser af lidelsen og i nogle tilfælde livsfare. Ofte må man indlægge personen for at beskytte ham mod konsekvenserne af sygdommen, eventuelt selvmordsrisikoen. Det må ske på lukker afdeling for at sikre at selvmordsforsøg kan forhindres. Der kan være tale om tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse. Man vil i sådanne tilfælde anvende medicin. I de særlig svære tilfælde og hvis medicinen ikke tåles, fx hos ældre mennesker, anvendes el-stimulation, som er en skånsom metode. Behandlingen foregår i fuld bedøvelse og under indgivelse af krampehæmmende stoffer, således at personen hverken oplever noget eller risikerer skader på grund af et krampeanfald. Alligevel foregår den elektriske aktivitet i hjernen, som om der var indtruffet et krampeanfald, og det er dette, som, uden at man ved hvorfor, kan virke helbredende på både mani og depression.

Den medicin, man anvender, er antidepressiva, som påvirker omsætningen af transmitterstoffer, såkaldte aminer i hjernen. Den optimale virkning sætter som regel ind efter to til fire uger. I den periode kan gives angstdæmpende medicin, da angst ofte ledsager en depression. Nogle antidepressiva har en del ubehagelige bivirkninger og er ved overdosering meget giftige. I de seneste år er der kommet nye typer af antidepressiva, som har få bivirkninger og har vundet stor udbredelse. Nogle af dem har været omtalt som "lykkepiller". Nogle mener de anvendes i for stor udstrækning. Andre mener tvært imod, at mange depressioner, som burde behandles med medicin, ikke bliver erkendt.

Terapi kan gives som psykodynamisk orienteret psykoterapi, men det er en anden metode, som i de senere år er dokumenteret som meget effektiv. Det drejer sig om den såkaldte kognitive terapi, hvor man påvirker personens måde at tænke på. Det har vist sig, at sådanne behandlingsmetoder er lige så effektive som medicin, i hvert fald for lettere og middelsvære depressioner. Der er desuden undersøgelser, der tyder på, at effekten er mere varig.

Der er ikke noget af den medicin, man anvender, som har nogen egentlig helbredende effekt. Ganske vist kan man få lidelsen til at forsvinde fuldstændig, ofte i løbet af nogle uger, men ophører den medikamentelle behandling, vender sygdommen tilbage igen. Man fortsætter derfor behandlingen så længe, som en depression normalt vil vare uden behandling ofte et halvt år. Viser den sig alligevel at vende tilbage, må man genoptage behandlingen i endnu en periode.

Som nævnt har de affektive lidelser en tilbøjelighed til at vende tilbage. Affektiv lidelse er en pinefuld lidelse med stor risiko for selvmord. Hvis der har været flere anfald, anvender man derfor forebyggende medikamentel behandling. Et stof, Lithium (et grundstof), har vist sig effektivt til at forebygge både mani og depression. En anden form for forebyggende behandling, som man anvender i nogle tilfælde, er vedvarende indgift af antidepressiva, for at forhindre tilbagevenden af depressive perioder. Også stoffer som carbamazepin og valproat kan anvendes forebyggende.