Forklaringsforsøg | Manio & depression 1

Der er usikkert, hvad der fremkalder tilstandene. Usikkerheden består i, i hvor høj grad lidelserne opstår på baggrund af biokemiske ændringer i hjernen, og i hvor høj grad de er socialpsykologisk forståelige og udløste. Man skelnede tidligere mellem endogene, det vil sige opstået inde i hjernen, og psykogene eller neurotiske, opstået på grund af miljøpåvirkninger. Man har nærmet sig den opfattelse, at der som oftest er en biologisk disposition og som oftest også en udløsende årsag. Man mener at nogle depressioner har en sammenhæng med lyset, og især viser sig i de mørke årstider

Arvelighedsforskning har vist, at risikoen for at få en affektiv lidelse er 10 gange så stor, hvis man har nære pårørende med en sådan lidelse. Risikoen for den ene af enæggede tvillinger er over 50%, hvis den anden har fået en affektiv sindslidelse. Der er således vist en tydelig arvelighed. Det er også vist, at visse kemiske stoffer kan fremkalde depressioner. Sådanne kunstigt fremkaldte depressioner er ikke til at skelne fra de spontant forekommende.

Blandt de socialpsykologiske forklaringsmodeller mener psykoanalytisk teori, at der optræder frustration af libidinøse (kønsdrift) og aggressive drifter. Samtidig er der et objektstab, det vil sige at den pågældende mister en ting eller en person, han været tæt knyttet til. Psykologisk er mekanismen, at personen i stedet for at rette følelserne ud ad, drejer dem mod sig selv og reagerer med depression og selvbebrejdelse. Mani kan opfattes som en "overkompenseret" depression, det vil sige, at personen ubevidst forsøger at overvinde depressionen ved løftet stemningsleje og hyperaktivitet. En anden psykologisk teori er "indlært hjælpeløshed". Hvis et menneske gang på gang oplever, at forsøg på at løse problemer mislykkes, vil han lære, at det er håbløst at prøve. Han kommer i en apatisk, trist og opgivende stemning og kan udvikle en tilstand, der minder om depression. Andre har hæftet sig ved tænkemåden, de såkaldte kognitive teorier. I følge disse er stemningssvingningerne ikke det primære, men derimod en tendens til at tænke meget negativt om både sig selv og sine muligheder.