- Psykiske lidelser
- Psykiske lidelser
- Hvad er en psykisk lidelse
- Demens & Alzheimers
- Akut fysiskpåvirkning
- Skizofreni
- Paranoid psykose
- Manio & depression
- Akutte psykoser
- Angsttilstande & fobier
- Nervøse lidelser &Neuroser
- Tvangstanker -handlinger
- Hysteri - dissociative tilstande
- Stress og kriser
- Psykosomatik
- Spiseforstyrrelser
- Søvnforstyrrelser
- Personlighedsforstyrrelser
- Seksuelle forstyrrelser
- Vane/impulshandlinger
- Psykisk udviklingshæmning
- Selvmord & selvmordsforsøg
- Lidelser hos børn
- Transkulturel psykiatri
- At leve med en psykisk lidelse
- Pårørende
- Misbrug og afhængighed
- Behandling
- Behandling
- Indlæggelse
- Amb.ogdistriktspsykiatrisk.behandling
- Observation "ingen behandling"
- Psykoterapi/Samtalebehandling
- Medicinsk behandling
- Elektrochock
- Behandlingsplan
- Kvalitetsudvikling
- Klage over psykiatriske behandling
- Tvang i psykiatrien
- Distriktspsykiatri & sociale tilbud
- Ferierejser
- Psykiatriloven
- Spørgsmål & Svar
- Spørgsmål & Svar
- Psykisk lidelser
- Et liv - med psykisk lidelse, min mening
- Samliv,sex,stress og krise
- Misbrug
- Samtalebehandling
- Medicinsk behandling
- Sociale foranstaltninger
- Distriktspsykiatrisk behandling
- Pårørende
- Børn af psykisk syge forældre
- Tvang i psykiatrien
- Besvarelser 2000
- Besvarelser 2001
- Besvarelser 2002
- Besvarelser 2003
- Besvarelser 2004
- Besvarelser 2005
- Besvarelser 2006
- Besvarelser 2007
- Besvarelser 2008
- Besvarelser 2009
- Besvarelser 2010
- Besvarelser 2011
- Besvarelser 2012
- Savnede du noget
- Links
En 47 årig kvinde indlægges akut på psykiatrisk afdeling fra skadestuen efter et selvmordsforsøg. Hun har aldrig tidligere lidt af nogen psykisk lidelse.
Kvinden har taget en overdosis og findes bevidstløs af datteren, som kommer uventet på besøg.
Kvinden er meget urolig ved ankomst til psykiatrisk afdeling, hvor hun indlægges på lukket afdeling mhp at beskytte hende mod flere selvmordsforsøg. Kvinden giver udtryk for at ingen kan være tjent med, at hun lever og hun kan ikke korrigeres i denne opfattelse.
Hun er meget optaget af, at hendes egen læge har fundet let nedsat blodprocent. Hun er overbevist om at hun må lide af noget alvorligt som hendes læge og ægtefælle skjuler for hende. Hun har været sygemeldt i 2 mdr. i forbindelse med influenza, som hun ikke synes, hun blev rask efter.
Datteren fortæller,
at hendes mor igennem de seneste måneder er blevet tiltagende nervøs og urolig. Hun har bekymret sig om økonomien (som er OK), bekymret sig om ægtefællen, når han var på arbejde. Hun har været nervøs for, at han kom til skade på vej til eller fra arbejde, har ringet til ham på arbejde så mange gange, at ægtefællen har bedt hende indstille opkaldene. Hun har affundet sig med, at han i stedet ringer til hende hver anden time. I perioden mellem opkaldene er hun meget nervøs for, at der skal ske ham noget på kontoret, hvor han arbejder. Når hun taler med ægtefællen i telefonen bliver hun efterhånden beroliget, men umiddelbart efter samtalen vokser bekymringen frem igen.
Fysisk er hun også meget urolig, kan ikke sidde stille ret længe af gangen, har også svært ved at koncentrere sig om fjernsyn og læsning, har svært ved at få vasket op (det virker uoverkommeligt), får gættet lidt krydsord, men tiden bruges mest til bekymring om ægtefælle, datter, svigersøn, barnebarn, helbred og indkøb.


