Modsat den medicinske behandling, hvor medicinen påvirker én, uanset hvordan ens motivation er for at tage den, så er det helt anderledes med psykoterapi. Hvis man ikke er motiveret for psykoterapi, hvis man ikke efter de enkelte psykoterapi-møder arbejder videre med det, man har erfaret i psykoterapien, hvis man ikke er motiveret for at ændre sit liv for at få det bedre, da vil man ikke få noget ud af behandlingen. Og det vil være spildte ressourcer for alle parter.

Det er nogle store krav, der stilles til en, ikke mindst fordi psykoterapi for mange er "Ukendt land". Mange er ganske ukendte med, hvordan samtalebehandling foregår, og derfor naturligt utrygge og forbeholdne til at starte med. For de fleste er det en kort overgang, for andre bliver de bekræftet i, at psykoterapi ikke er noget, de kan have gavn af. Det er derfor vigtigt, at man fra starten er klar over sin motivation for den psykoterapeutiske behandling.

Mange psykoterapier starter derfor også med et "formøde" (assessment). Dette formøde har flere formål: Det gør det muligt for begge parter at vurdere, om de mener, at der er nogen idé i at henholdsvis tilbyde og modtage den psykoterapeutiske behandling. Et møde, hvor psykoterapeuten får mulighed for at undersøge den, der henvender sig, nøjere. Psykoterapeuten kan præsentere det forventede behandlingsforløb, og henvenderen kan tage stilling til oplysningerne og evt. tænke over dem i en aftalt periode. Henvenderen får også en mulighed for at få en oplevelse af, hvordan samspillet er med den pågældende terapeut, som er afgørende for det videre forløb. På ganske almindeligt dansk kan man sige, at det handler om, at der skal være den nødvendige sympati tilstede, for at psykoterapien senere kan gennemføres.