Der er meget få steder i verden, hvor der ikke forekommer anvendelse af alkohol eller andre misbrugsmidler. Vor viden om forbruget og misbruget af alkohol er begrænset og endnu mindre, når det drejer sig om de øvrige misbrugsstoffer. Det skyldes to forhold: Dels at vor reelle mængde af informationer er begrænset, og dels og især at misbrug kan defineres på mange måder, og der ikke er enighed om én definition. Man ved således sjældent, hvad eventuelt indsamlet viden egentlig drejer sig om.

I Danmark anvendes omkring 10 liter ren alkohol per indbygger per år. Hvis man anfører mængden for indbyggere over 14 eller 15 år, hvad man ofte gør, er indtagelsen omkring 12 liter. I disse tal er al alkohol i øl, vin og spiritus omregnet til den samlede mængde af ren 100% alkohol. Omregnes det til genstande per indbyggere per dag, svarer det ca. til 2 genstande.

Når der kan tales om misbrug, skyldes dette, at indtagelsen ikke er således jævnt fordelt. Omkring 20 procent af befolkningen drikker halvdelen af al den forbrugte alkohol. Halvdelen drikker under 1 genstand om dagen (ca. 4-5 liter alkohol per år), mens en lille del af befolkningen drikker mere end 10 genstande dagligt. Kvinder drikker ca. en tredjedel af det totale forbrug. Man regner med, at der i Danmark findes mellem 100.000 og 300.000 mennesker, som har problemer i forbindelse med deres alkoholanvendelse. Der er kun 15-20.000 mennesker, som per år søger specialiseret hjælp for deres alkoholproblem.

Alkoholanvendelsen var af samme størrelse i sidste århundredes begyndelse (1900). Omkring 1920 faldt det til en tredjedel, fordi man indførte en voldsom afgiftsstigning. Derefter var forbruget konstant indtil 60'erne. Herefter steg det i de næste 20 år til det nuværende forbrug, som er nogenlunde konstant. I den periode, hvor forbruget steg, var der samtidig en velstandsstigning, og prisen på alkohol blev halveret i forhold til timelønnen.

Fordelingen på øl, vin og spiritus har ændret sig. Den andel af alkoholforbruget, der indtages som vin, er steget, og mængden indtaget i form af øl er faldet.
Sammenligner vi forbruget i Danmark med andre lande, ligger vi relativt højt. Kun de lande, hvor vin indgår som en del af den daglige kost, ligger egentlig højere. De andre nordiske lande ligger betydeligt lavere nede på omkring halvdelen af Danmarks forbrug per indbygger.

Næst efter alkohol er langt det mest brugte rusmiddel hash. Flere millioner mennesker i Danmark har i deres liv prøvet hash. Nogle hundrede tusinder anvender det formentlig med mellemrum og nogle titusinder mere regelmæssigt. Ud fra en juridisk misbrugsdefinition er de alle misbrugere, mens de, som har gener af deres anvendelse, er en lille gruppe. De fleste, som har problemer med deres anvendelse af hash, har samtidig problemer med anvendelse af andre rusmidler.

Man regner med, at der findes godt titusinde mennesker i Danmark, som regelmæssigt sprøjter sig med misbrugsstoffer, fortrinsvis heroin. Tallet har formentlig være nogenlunde konstant i en del år. I de senere år er anvendelsen af rygeheroin steget. Dette har formentlig betydet, at en del flere mennesker er misbrugere af morfinstoffer. Der er ofte samtidig misbrug af andre stoffer som hash, nervemedicin og alkohol.

Forbruget af lægeordineret nerve- og sovemedicin er højt i Danmark f.eks. sammenlignet med de øvrige nordiske lande. Der udskrives nerve- og sovemedicin i en mængde, således at mellem 10 og 20% af befolkningen, hver dag kan få en normal behandlingsmæssig dosis. Reelt drejer det sig om færre personer, idet nogle personer får flere doser, og de som egentlig misbruger disse stoffer indtager mange.