- Psykiske lidelser
- Psykiske lidelser
- Hvad er en psykisk lidelse
- Demens & Alzheimers
- Akut fysiskpåvirkning
- Skizofreni
- Paranoid psykose
- Manio & depression
- Akutte psykoser
- Angsttilstande & fobier
- Nervøse lidelser &Neuroser
- Tvangstanker -handlinger
- Hysteri - dissociative tilstande
- Stress og kriser
- Psykosomatik
- Spiseforstyrrelser
- Søvnforstyrrelser
- Personlighedsforstyrrelser
- Seksuelle forstyrrelser
- Vane/impulshandlinger
- Psykisk udviklingshæmning
- Selvmord & selvmordsforsøg
- Lidelser hos børn
- Transkulturel psykiatri
- At leve med en psykisk lidelse
- Pårørende
- Misbrug og afhængighed
- Behandling
- Behandling
- Indlæggelse
- Amb.ogdistriktspsykiatrisk.behandling
- Observation "ingen behandling"
- Psykoterapi/Samtalebehandling
- Medicinsk behandling
- Elektrochock
- Behandlingsplan
- Kvalitetsudvikling
- Klage over psykiatriske behandling
- Tvang i psykiatrien
- Distriktspsykiatri & sociale tilbud
- Ferierejser
- Psykiatriloven
- Spørgsmål & Svar
- Spørgsmål & Svar
- Psykisk lidelser
- Et liv - med psykisk lidelse, min mening
- Samliv,sex,stress og krise
- Misbrug
- Samtalebehandling
- Medicinsk behandling
- Sociale foranstaltninger
- Distriktspsykiatrisk behandling
- Pårørende
- Børn af psykisk syge forældre
- Tvang i psykiatrien
- Besvarelser 2000
- Besvarelser 2001
- Besvarelser 2002
- Besvarelser 2003
- Besvarelser 2004
- Besvarelser 2005
- Besvarelser 2006
- Besvarelser 2007
- Besvarelser 2008
- Besvarelser 2009
- Besvarelser 2010
- Besvarelser 2011
- Besvarelser 2012
- Savnede du noget
- Links
Børn har deres egne rettigheder, og staten er forpligtet til at sikre, at de er opfyldt. I praksis er det kommunen der varetager denne opgave.
Det kan forekomme mærkeligt, når vi også ved at forældre er forpligtet til at sørge for deres børns opvækst.
Psykisk lidelse kan medføre at man ikke kan sørge for sit barn, som det har behov for.
Se tidligere uges emne: ”Forældreevne og psykisk lidelse”; ”Børn og psykisk syge forældre”.
Hvis forældrene ikke kan varetage den nødvendige omsorg for deres børn skal kommunen overtage denne opgave. Af samme grund er der oprettet institutioner, hvor børnene kan anbringes om nødvendigt akut og for en længere eller kortere tid indtil man finder en mere hensigtsmæssig placering af barnet.
Nu om dage tilstræber man at barnet placeres i en familie så barnets opvækst kommer til at ligne en normal opvækst så meget som muligt. Ligeledes tilstræber man samarbejde med forældrene i så stor udstrækning som muligt, så hjælpen og indsatsen foregår i et frivilligt samarbejde. Men der kan i nogle tilfælde blive tale om at tvangsfjerne barnet fra hjemmet.
I mange situationer er børnene og forældrene i en situation, hvor barnets opvækst ville kunne foregå forsvarligt, hvis familien fik tilført hjælp. Det kan være praktisk hjælp i form af pasning, lektiehjælp, udflugter og andre aktiviteter. Det kan være, at forælderen kan have brug for at snakke med en voksen mhp. støtte til opdragelse og økonomi. Aflastningsfamilier hvor barnet kan være, når dets far eller mor har det skidt, måske er ved at få et tilbagefald, i forbindelse med en indlæggelse eller ikke rigtig er blevet rask. På den måde undgår man at barn og forælder bliver skilt fra hinanden, når problemerne søges løst i familien. Man har erfaring for at dette giver det bedste resultat.
Alle voksne, der opdager at et barn udsættes for vanrøgt, har pligt til at melde det til kommunen. Ansatte i det offentlige, som i deres arbejde har kontakt med børn, har ”skærpet underretningspligt”. Dvs. pædagoger i vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidsordninger osv. Også læger, sygeplejersker, sagsbehandlere, politi, præster og andre er forpligtet.
Det betyder, at hvis man får mistanke om at et barn udsættes for vanrøgt eller lider omsorgssvigt, hvad enten det er fysisk eller psykisk skal det melde til kommunen. Kommunen har ansvaret for at undersøge og sikre at barnets tarv er tilgodeset (dvs. Barnet levet en ”normal” tilværelse som ikke vil give det skader i dets videre udvikling).
Lovgrundlaget findes i den i forbindelse med kommunalreformen reviderede sociallov.
Kommunens beslutning kan ankes til "Det sociale nævn".


