Post-Traumatisk Stress Disorder (PTSD).
Stressforstyrrelser efter svær psykisk belastning.
Det drejer sig om en psykisk tilstand som opstår et godt stykke tid (uger til måneder) efter en svær psykisk belastning. Tilstanden kan beskrives som en forsinket psykisk reaktion på en meget svær belastning. Ved svær belastning skal forstås, at personen har været udsat for en exceptionel truende eller natur katastrofeagtig situation, som vil medføre kraftig påvirkning hos praktisk taget enhver, der udsættes for en sådan oplevelse.
Første gang man i Danmark blev opmærksom på fænomenet var efter anden verdenskrig, det var tidligere velfungerende mennesker, der havde været i tysk koncentrationslejr. Efterhånden blev det en anerkendt lidelse, først og fremmest af politiske grunde og kendt under betegnelsen kz-syndrom, først i 80’erne videnskabeligt velbeskrevet og anerkendt.
Særligt sårbare personer kan være særligt disponerede til at udvikle PTSD, med en risiko for at forløbet forværres, men denne sårbarhed er hverken nødvendig eller tilstrækkelig til at forklare, at en person har fået PTSD. Indespærring i kz-lejr, gidseloplevelse, voldtægt, skibsforlis, eller tortur er så psykologisk så belastende, at det i sig selv er traumatisk nok til at udløse en psykisk reaktion.
Symptomer:
§ Typisk ses tilbagevendende episoder med smertefuld genoplevelse af traumet i form af påtrængende erindringer (flash-back), drømme eller snarere mareridt.
§ Samtidig opleves en følelsesmæssig isolering, manglende følelser grænsende til følelses afstumpning, flere bliver ligeglade med omgivelserne.
§ Manglende lyst til at leve livet. Nedsat lyst til følelsesmæssigt og seksuelt engagement.
§ Bevidst søger personen at undgå oplevelser, der kan ligne eller minde om traumet.
§ Mange er generet af vedvarende irritabilitet og anspændthed (alarmberedskab) – med tilbøjelighed til at fare sammen.
§ Søvnløshed
§ Konstant dårligt humør. Angst og depression, ofte med selvmordstanker.
§ Koncentrationsbesvær.
Forløb:
Symptomerne er ofte meget vekslende og dermed forløbet.
De fleste bliver helt raske og fri af symptomer, hos en mindre del kan tilstanden vare flere år og få et kronisk forløb og medføre vedvarende forandringer af personligheden (se under ”psykiske lidelser/personlighedsforstyrrelser”).
Ophobning af traumatiske oplevelser øger risikoen for et kronisk forløb (torturofre)
Behandling:
Det er vigtigt med en samlet indsats.
Psykologisk i form af samtalebehandling, ofte er de handlingsorienterede psykoterapier at være særligt egnede (se psyknet/behandling/samtalebehandling).
Det kan være nødvendigt at supplere med nervemedicin (se psyknet/behandling/psykofarmaka). Mange er så forpinte, at de ikke vil kunne koncentrere sig om den psykologiske behandling, hvis de ikke stabiliseres psykisk af nervemedicin.
Det er vigtigt at sikre at legemlige skader opstået i forbindelse med traumet behandles optimalt, legemlige smerter eller lignede kan være med til at genkalde traumet og hindre de forventede fremskridt i forbindelse med samtalebehandlingen (f.eks. torturofre, trafikofre).
Socialt er det vigtigt at skabe social tryghed for den ramte (økonomisk, politisk asyl, modvirke social isolation mm.).
PTSD adskiller sig fra akut belastningsreaktion og krise:
Akut belastningsreaktion:
Akut belastningsreaktion (F43.0) og PTSD (F43.1) er diagnoser under samme forudsætning ”Reaktioner på svær belastning og tilpasningsreaktioner (F43)”.
Fælles er årsagen, den meget svære psykiske belastning.
Forskellen er at akut belastningsreaktion opstår med det samme (indenfor en time) og fortager sig hurtigt i løbet af timer til dage. Individuel sårbarhed og tilpasningsevne har betydning for reaktionens opståen og dens sværhedsgrad.
Symptomerne er:
Overvældende angst
Tilbagetrækning, bevidsthedsindsnævring, desorientering, vrede eller vredesudbrud, fortvivlelse, håbløshedsfornemmelse, overdreven ofte formålsløs overaktivitet, ubehersket eller overdreven sorgreaktion.
Krise:
PTSD adskiller sig fra krise tilstande ved, for det første fordi krisen træder i kraft umiddelbart efter den psykiske belastning og for det andet fordi belastningen ikke er så exceptionel svær og i mange situationer har en tæt forbindelse til vedkommendes personlighed. Kriser gennemlever de fleste af os jævnligt (se tidligere ugens emne).
Krisens symptomer og forløb er tæt knyttet til personligheden.
Se i øvrigt tidligere ugens emne: ”Krise og udvikling”, ”Stress”, ”Stress og psykisk lidelse”.
