Incest betyder blodskam. Det vil sige, at det seksuelle overgreb foregår mellem familiemedlemmer, hyppigst er det faderen, der misbruger datteren (eller døtrene), der kan også være tale om bror, der misbruger søster. Sjældenere er det drenge, der bliver misbrugt af fædre, søskende eller mødre.

Incest bruges nu mere bredt. Det bruges også som betegnelse for pædofiles seksuelle overgreb mod børn uanset om de er i familie eller ej. Og det bruges om seksuel krænkende adfærd af voksne mod børn (f.eks. sexchicane med ord, faderen der gentagne gange taler til datteren om hendes bryster).

Loven.

Det er forbudt ved lov, at voksne har seksuel omgang med børn. Grænsen, for hvornår der er tale om et barn, er den kriminelle lavalder 15 år. Pædofili betragtes som en sygdom (F65 seksuelle afvigelser), den straffes med fængsel mv.. Siden 1998 har dømte kunne vælge psykiatrisk behandling i stedet for strafafsoning.

Handlingen.

Der har været mange diskussioner om den fysiske og psykologiske overlast pædofiles overgreb er for barnet. Hvilke følger har det for offeret (barnet)? Har krænkeren et behandlingsbehov? Dels har man diskuteret den voksnes ansvar og dels barnets andel. Hvordan incest forhold har kunnet finde sted og ofte over lang tid?

Det kan være hensigtsmæssigt at adskille forskellige incest forhold fra hinanden i denne diskussion.

Psykologisk:

Barnets seksualitet eksisterer i en meget umoden form og under stadig udvikling fra det er ganske ungt. Det er med seksualiteten som med alt andet hos barnet det modnes og præges gennem opvækst, i samspil med sine omgivelser. Omgivelserne er i høj grad med til at lære barnet, hvad der er rigtigt og forkert. Det gælder også på det seksuelle område. Børnene efterligner og afprøver de voksne på alle områder. Det er de voksne, der sætter grænser, det gælder også på det seksuelle område.

Teenagernes seksuelle ”efterabning”, bringer med jævne mellemrum diskussioner i medierne om at de er ekstremt seksuelt udfordrende og hvilke konsekvenser det kan få. Børns spirende seksualitet har altid virket udfordrerne på voksne og af samme grund har samfundet forsøgt at beskytte sig med et lovsæt, der forlanger at børn lades i fred seksuelt uanset, hvad de måtte lægge op til.

Der vil være situationer, hvor barnet indgår i et seksuelt samspil med den voksne, men ikke er klar over, hvad der foregår, og pludselig har bragt sig i en situation, hvor den voksne bliver seksuelt krævende. Virkeligheden for det seksuelt umodne barn er meget anderledes end for den voksne. Vi ved fra nogle voksne, der i deres barndom blev misbrugt, at de ikke genkalder sig de teorier om at de var en del af et ophidsende seksuelt psykologisk forspil. At ligegyldigt hvor meget de tonede det seksuelle ned endte det med at de blev misbrugt. Eksempler fra drenge der nærmest blev voldtaget af mænd og samtidig uforstående måtte konstatere, at deres eget lem var stift under overgrebet, viser i al tydelighed, hvor forvirrende det må være for offeret.

Der er beretninger fra piger, hvor man må undre sig over at andre voksne ikke opdagede det og greb ind selvom det foregik i det samme hus. Beretningerne om incest og seksuelle overgreb synes kun at være begrænset af fantasiens grænser. Man kan undre sig over hvordan familier kan leve videre med et barn, der vedvarende udsættes for seksuelle overgreb. Tabu er formentlig en af de vigtigste grunde. Barnet (offeret) dækker ofte over overgrebet, fordi den pædofile inddrager arnet i ansvarligheden for sit overgreb. Krænkeren gør det til et fælles ansvar og barnet accepterer det typisk. Dette er et velkendt fænomen blandt ofre, offeret har en tendens til at tillægge sig selv skylden for krænkerens handling og ikke ansvarliggøre krænkeren for overgrebet.

Fysisk:

Barnet kan lide fysisk overlast, jo yngre det er desto større er risikoen. Specielt er risikoen stor, når voksne mænd gennemtvinger samleje eller samlejelignende situationer. Artiklen vil ikke komme nærmere ind på denne problematik.

HTML Hit Counters