• Pædofili og incest
• |
• En særlig form for pædofili er Incest
• |
• Psykiske følger efter seksuel misbrug
• |
• Behandling (den psykiske)

Der er ikke noget entydigt billede på hvilke psykiske reaktioner, der er på seksuelt misbrug. Forklaringen kan være at overgrebene dels kan være meget forskellige dels opleves meget forskelligt. Følgende ses hyppigt:

Barnet er ofte sky og stille, eller det modsatte udadreagerende. Ved nærmere undersøgelse er det påfaldende så vidende barnet er om seksuelle handlinger. Det vil i mange situationer være nødvendigt at få oplysningerne via en legeterapi eller lignende, da barnet typisk er chockeret og bragt i en krise tilstand eller psykologisk har fortrængt oplevelsen fra bevidstheden for eksempel pga. loyalitet, frygt mm..

Barnet vil ofte virke upåfaldende selvfølgelig afhængig af overgrebets karakter og omfang. Vi er i dag vidende om, at mange (hvis ikke de fleste) lever videre uden at opsøge hjælp enten mhp at få det standset eller mhp. at få det bearbejdet.

Man kan betragte barnets situation som følgende:

Først bringes barnet i en krise og efterfølgende er det i en situation, der kan sammenlignes med PTSD (Posttraumatisk stress disorder, se tidligere ugens emne).

Nogle børn og unge vil tilsyneladende kunne leve op til krænkerens krav og leve uanfægtet videre. Men sådan forholder det sig ikke. Det seksuelle overgreb er som andre overgreb, det griber ind i vores identitet og bringer offeret i en identitetskrise med realitetstab. Barnet er slet ikke psykologisk moden til at bearbejde overgrebet ofte med PTSD lignende symptomer til følge.

Børn tænker ikke altid over muligheden for at sige fra, for nogle børn eksisterer muligheden slet ikke enten fordi de ikke er modne nok eller også fordi de er i en psykologiske klemme. Generelt vil børn altid gøre deres forældre tilpas. Generelt elsker børn opmærksomhed og anerkendelse (ligesom voksne), men kan ikke sætte grænsen (enten psykologisk eller fysisk).

Personer der har været udsat for pædofili vil ofte vente med at bearbejde det til de er blevet voksne. Mens de er børn og afhængige af voksne tør de formentlig ikke.

Som senfølger i voksenalderen ses:
§         Frygt for intim kontakt.
§         Seksuelle problemer (Flash-back).
§         Tilbagevendende depressioner.
§         Borderline eller andre personlighedsproblemer.
§         Selvmordsforsøg.
§         Nervøse symptomer.
§         Identitetsproblemer, angst for at knytte sig til andre.
§         I sjældne tilfælde psykotiske tilstande.
§         Pædofili.