Krise & udvikling, for de 35-45 årige.
”Efter en periode på ca. 6 md. med problemer i vores ægteskab, har min mand fået af vide, at han er i en eksistentiel krise. Oplysningen er kommet fra en parterapeut vi opsøgte. Nu har vi det sådan, at parterapeuten ikke kan hjælpe os, og vi er derfor stoppet konsultationerne der.
Men.... vil det være fornuftigt at min mand opsøger en psykiater eller psykolog, så alle de tanker han i øjeblikket går og "roder" med, bliver sat lidt i orden ???
Min tanke er, at det er en god ide, årsagerne er følgende:
Min mand har talt om helt konkrete ting, han vil have lavet om. Men han taler også om en masse tanker om knapt så konkrete ting, dog uden at kunne komme nærmere ind på dem. Min opfattelse er, at hvis han først får sine ikke-konkrete ting nærmere på plads, så vil han også være i stand til bedre at komme i dialog med mig om de konkrete ting. De konkrete ting er nemlig blevet til dekreter, og skal jeg acceptere noget af det, så går jeg direkte mod mine grundholdninger eller livsindstilling, og det har jeg ikke lyst til. Noget af det er i øvrigt ting, som vi i vores 23-årige samliv har haft som fælles grundlag - derfor virker det meget voldsomt på mig.
Ergo - vil en professionel være en ide, og er min ide om først at få ikke-konkrete ting bedre på plads helt i skoven eller hva´????”
Spørgsmål til psyknet fra en 45 årig kvinde.
Det fremgår af spørgsmålet, at det ikke kun er manden, men også spørgeren der er bragt i krise. Spørgeren har gjort sig nogle overvejelser og skabt et konstruktivt oplæg til hvordan parterne kan komme videre (afhængig af resultatet hos manden). Man kan håbe på at manden vil følge idéen og jeg vil forvente, at med så konstruktivt udspil vil der være gode muligheder for en løsning i samlivsformen, som begge parter vil være tilfredse med.
Hvad er en krise?
Krise er en livssituation, hvor ens tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder ikke er tilstrækkelige til, at man behersker den aktuelle situation. Krise giver én en oplevelse af forladthed, selvforkastelse og/eller kaos. Krise opleves meget forskelligt og viser sig meget forskelligt.
Krise medfører stress og stress kan udløse eller forværre psykisk lidelse. Derfor ser man tit psykisk lidelse i forbindelse med, at et menneske er bragt i en krise. Til tider vil man først opdage krisen og dens årsager efter en psykisk lidelse har vist sig.
Krise er tæt knyttet til stress, Krise er en sværere form for stress, mange forbinder krise med uønskede situationer, dette er også tilfældet i langt de fleste tilfælde, men krise kan som stress opstå i forbindelse med ønskede ændringer jf. spørgsmålet eller f.eks. fødsel, nybagte forældre.
Kriser opdeles i to hovedtyper:
§ Udviklingskrise.
§ Traumatisk krise.
Udviklingskrise:
Igennem hele livet udsættes vi for situationer, som vi ikke altid har nogen forudsætning for at løse, for mange medfører det, at vi bringes i en krise, fordi vores vanlige måde at løse problemer på ikke giver et tilfredsstillende resultat. F. eks. når vi flytter sammen med en kæreste ændres forholdet økonomisk, socialt og følelsesmæssigt. Bliver vi forældre, forholder vi os anderledes til et barns problemer, fordi vi har forældreansvar og –følelser overfor det.
Lige fra fødsel til død er der faser i vores liv der er særlig kritiske (her nævnes nogle):
Barne- og ungdomsårene er blandt andet præget af kriser i:
Spæd- og småbarnsperioden, børnehaveperioden, skole perioden, puberteten (før, under og efter).
I voksenlivet:
Flytte hjemmefra, uddannelse, erhvervsaktiv, værnepligt, karriere, parforhold, samliv, egne børns kriser, forældrerolle, 40-årskrisen, dødsfald i familien, sygdom, pensionsalder, livets afslutning.
Middelalderen (panik-alderen) 35-50 år.
For mange er dette en meget stormfuld aldersperiode, med betydelige ændringer socialt, psykologisk og biologisk.
Det er en periode, hvor der sker store ændringer omkring én som påvirker én. Børnene flytter hjemmefra, forældre og ældre familiemedlemmer, jævnaldrende og søskende bliver syge eller dør. Kroppens mindskede vitalitet (inkl. seksualitet) og begyndende alderdomstegn konfronterer også én med livets forgængelighed. Arbejds- og karrieremæssigt er situationen ofte mere problematisk end tidligere. Såvel privat som arbejdsmæssigt synes udviklingen for nogle at være gået i stå. Er man så tilfreds med det man har nået?
Vi har alle brug for at ændre os i løbet af livet, nogle gange opdager vi har overset det. Mange har svært ved at acceptere, at ungdommens uanede muligheder er slut, at ens liv har indkredset sig til det, som man nu sidder i. Mange bliver grebet af en panik (heraf navnet), hvor nye muligheder skal afprøves inden det bliver for sent. De kaster sig ud i nye oplevelser, nye forelskelser, nye arbejdsopgaver, projekter, ændrer tøjstil til en lidt for ungdommelig trend. Ændrer livsstil.
Dette og ”uforklarlige” stærke forelskelser kan medføre alvorlige krisesituationer i familien og kan ikke sjældent ende med skilsmisse. Mange mennesker vil se tilbage på et slidsomt liv som forælder i en børnefamilie, hvor de med rette kan føle, at de selv ikke fik, hvad de skulle have haft. Ægtefæller har ofte i en lang periode mere haft et praktisk end et følelsesmæssigt samliv. Det kan være vanskeligt at finde ud af ”genoptage” eller nyudvikle det gamle forholds værdier til de muligheder, der nu byder sig.
Realisere sig selv er for mange et krav, der løbende fornemmes. Når alderen trykker, føler mange, at nu kan det ikke udsættes og bliver derfor meget aktive. De fleste ville have gavn af at ”klappe hesten” og ikke blive grebet af panik, overveje hvad de har brug for og give sig tid til at gennemføre de nødvendige ændringer, så livet bliver mere tilfredsstillende for dem.
Traumatisk krise:
Denne form for krise udløses i ekstraordinære situationer. Typisk vil det være i forbindelse med katastrofer eller tab, situationer der er åbenbare for enhver som belastende og uventede. Traumatiske kriser kan imidlertid også opstå på baggrund af mere personlige elementer, for den der udsættes. Således vil nogle føle sig mere belastet af en ulykke end andre selv om skaden må vurderes til at være ens. Man kan sige, at vi er hver især specielt disponeret til at reagere med krisetilstand udfra vores tidligere oplevelser og personlighed.
Udløsende årsager:
§ Tab (dødsfald, skilsmisse, fallit, tyveri m.fl.).
§ Katastrofer (orkan, færdselsuheld, røveri, krig m.fl.).
§ Krænkelser (utroskab, fyring, sygdom, arbejdsløshed, mobning, sladder m.fl.).
Uddybning af emnet se Tidligere uges emne/Krise og udvikling.
Finde en løsning, evt. behandling:
Samtale med samlever, venner eller bekendte om sin situation eventuelt hjælp fra en professionel i form af samtalebehandling, parterapi.
Uløst krise kan give så meget stress, at en psykisk lidelse kan udvikle sig.
Der henvises i øvrigt til ”tidl. uges emne” på psyknet: ”Krise og udvikling”, ”Stress; Stress og psykisk lidelse”, endvidere i psyknet: ”Behandling/samtalebehandling”.
2001-04-07
