Folie à deux | Paranoid psykose 1

Det er en sindssygdom (psykose), som viser sig hos en person, som i lange tider omgås en person, som selv er sindssyg. Det er forudsat , at det er forholdet mellem de to mennesker, som fremkalder psykosen, hos den som tidligere ikke var sindssyg. Det samme kan ses mellem flere mennesker evt. i en hel familie. Det er en lidelse, som første gang blev beskrevet for små 150 år siden. Der er som regel tale om én person, som er mere dominerende og fremkalder de sindssygelige ideer hos den anden. Der kan dog også være tale om, at ideerne udvikles nogenlunde sideløbende, eller at de to personer ligefrem gensidigt stimulerer hinanden i udviklingen af hver deres psykose.

I over 90% af tilfældene drejer det sig om personer, som er i familie med hinanden. Det hyppigste er to søstre, et ægtepar eller mor og barn. Den person, som primært lider af en sindssygdom, har som regel en skizofreni. I nogle tilfælde har den person, som sekundært udvikler en psykose, samtidig et andet handikap, som gør personen særlig afhængig.

Der er tale om en lidelse, som udvikles på en psykologisk og psykosocial baggrund, selv om en arvelig følsomhed ikke kan udelukkes. Der er, inden sygdommen bryder ud hos nogen af parterne, tale om et meget tæt følelsesmæssigt forhold. Den ene person, som først udvikler en sindssygdom, har som regel en stærk og dominerende personlighed. Den anden person, som påføres sygdommen, er ofte en personlighedsmæssigt svagere person med tendens til at udvikle afhængighed af andre mennesker (dependent personlighed). De to personer har et liv, som i høj grad er isoleret fra omverdenen, og få, sparsomme kontakter med andre mennesker. Den, som påføres sygdommen, kan få den i kraft af, at den pågældende meget kraftigt identificerer sig med den sindssyge person.

Diagnosen stilles, ved at en sindssygdom med nogenlunde det samme forestillingsindhold udvikler sig hos en person, som lever sammen med en i forvejen sindssyg person. Man vil forsøge at udelukke, at sindssygdommen hos den anden person udvikler sig af en af den første person helt uafhængig grund. Det vil selvfølgelig aldrig fuldstændigt være muligt.

Det karakteristiske symptom er, at den person, som lider af folies à deux, helt accepterer de paranoide ideer (vrangforestillinger), som den primært syge har. Der er som regel tale om vrangforestillinger, som ikke er helt udenfor mulighedernes grænse. Det vil ofte være forfølgelsesforestillinger eller hypokondri.

Man skulle forvente, at symptomerne forsvandt af sig selv hos den ene person, hvis de to personer blev adskilt. I virkeligheden er det kun tilfældet ved mindre end halvdelen af lidelserne. Samtidig er der som nævnt tale om personer, som er tæt knyttet til hinanden, så de vil ønske at fortsætte samlivet.

Symptomerne hos den primært syge (fx lidende af skizofreni) kan, som man sædvanligvis gør, behandles med antipsykotisk virkende medicin. Den samme medicin kan gives, hvis symptomerne hos den anden ikke forsvinder, i takt med at den primært syge får det bedre. Det er vigtigt også at tilbyde psykoterapi helst i form af familieterapi og samtidig tilbyde assistance, som kan modvirke, at familien bliver meget isoleret, som det ofte har været tilfældet, inden lidelsen udviklede sig.