I nogle tilfælde optræder paranoide symptomer på dansk vrangforestillinger uden nogle andre tegn på sindssygdom (psykose). Er de ikke blot forbigående regnes de som en særlig sygdomsgruppe: vedvarende paranoide psykoser. Vrangforestillingerne vil som regel dreje sig om at være forfulgt. Sommetider er indholdet så usandsynligt (f.eks. af væsener fra Mars), så det ikke er vanskeligt at afgøre, at der er tale om en vrangforestilling. Til andre tider kan det være vanskeligt (f.eks. af naboer). Andre vrangforestillinger kan dreje sig om at være en anden person – ofte en person med en vis status. Indholdet kan være begrænset til et emneområde, fx en uret den pågældende har oplevet (kværulantforrykthed) eller forestillinger om partners utroskab (jalousiforrykthed).

En særlig form er vrangforestillinger om at fejle en sygdom: Hypokondri eller indbildt syge. Det kan medføre, at den pågældende bliver ved med at opsøge læge og udsætter sig for talrige undersøgelser og behandlinger – endda operationer - uden grund. Det kan selvfølgelig udgøre en helbredsrisiko for den pågældende.

Der er en glidende overgang til somatisering, Hvor personen er bekymret over sit helbred og tror at fejle noget fysisk uden at være fuldstændig overbevist om, at det er tilfældet. Ved dissociative tilstande tidligere kaldet hysterisk neurose er der rent faktisk symptomer fra kroppen fx lammelser, som skyldes psykiske processer.

I nogle tilfælde vil personen med en paranoid psykose kunne fortsætte sin tilværelse uden at blive i højere grad invalideret og fx fortsætte med at arbejde. Paranoide psykoser ses i en del tilfælde hos ældre mennesker. Nedsat syn eller hørelse kan være medvirkende til at det er sværere at skelne fantasi fra virkelighed. Det samme kan være tilfældet, hvis der er tale om demens. Behandlingen er som ved skizofreni.

HTML Hit Counters