Det er for mange vanskeligt at give samme støtte til sindslidende, som vi finder det naturligt at give til et menneske med en legemlig invaliderende lidelse. Vi er ofte utrygge ved situationen, fordi det er svært at se, hvordan vi bedst kan hjælpe (f.eks. er det langt lettere at se, hvordan man hjælper en gangbesværet). Mange er ikke vant til at tale om psykiske problemer og sindslidelser, der er meget tabu. Det er især på grund af den glidende overgang fra at være normal til syg, fra at have normale problemer til at problemerne bliver sygelige. Det er som regel let at se, når et ben er brækket, det er sværere at se, når ”sjælen er brækket”. Dét gør os utrygge, vi har alle en fornemmelse af, hvad det normale er, men vi har svært ved at forstå baggrunden for det unormale. Se i øvrigt Normalitet .

HTML Hit Counters